TV i høj kvalitet
HD står for High Definition eller høj opløsning. Det er et begreb, som er blevet udbredt med udskiftning af gamle fjernsyn til HDTV. For at man kan få glæde af den høje opløsning, skal udsendelsen også være produceret i den høje kvalitet, og tv'et skal være i stand til både at modtage og vise HD-signaler. Danmarks Radio regner ikke med selv at producere i HD-kvalitet før det eksisterende sendenet er udskiftet i 2009, men sender både film og andre programmer i HD-kvalitet. (LNB)