UNG SORG

Et besøg hos Eleonora Andersen på I.C. Lembrechts Allé var imødeset med en vis spænding. Her er det mødet med en venlig og meget aktiv person, der er i begyndelsen af 50-erne. Uddannet teolog og familieterapeut. Hun er gift med Leif og mor til 4 børn. Hendes klare blik reflekterer interesse og imødekommenhed. Hun har tidligere udgivet flere bøger: Depressionens udfordringer, Ruiner kan genopbygges og V enner og netop bogen Ung Sorg. Hvorfor ung sorg? - Jamen, jeg skylder jo at sige tak til mange unge. Tak for alt det, de har lært mig om sorg. Jeg har også selv haft megen ungdomssorg, men nu er jeg jo en halvgammel pige efterhånden. Efter at have været ansat 13 år på en højskole i Jylland, havde jeg fået en hel del erfaring om unges sorg. Jeg ville gerne kunne løse de unges problemer og sorg, og for at være til større gavn, tog jeg uddannelsen som familieterapeut. Siden 1991 har Eleonora arbejdet på Sankt Lukas Stiftelsen, hvor der er kommet mange unge til samtale. Ældre er ikke så modige, så gennemsnitsalderen er 25 år. De unge mennesker tør godt konsultere hende, da det er helt i orden at gå til terapi i dag, hvorimod det tidligere var frygteligt flovt og skamfuldt. Depression er stadig ikke så anerkendt som for eksempel en stofskiftesygdom. Hun fortæller om, at det er et privilegium at kunne samarbejde med mange unge om sorg. Gennem deres 4 børn har hun også lært meget. Eleonora bruger mange eksempler i sin bog. En letlæst bog, fordi den ikke er teoretisk. Samtlige citater fra unge har hun fået lov til at bruge. Blandt andet om en, der længes efter at finde Gud, men ikke kan det. - Ja, de véd jo godt, at jeg også er teolog, så derfor er det naturligt at tage Gud med ind i deres smertelige relationer. Deres personlighed lider under sorg og mindreværd. Når det hele går imod de unge, forsvinder Gud også. I kriser bliver kristentroen også træt og fjern. Så siger jeg, at Gud er en god forælder, der kan holde til, at de græder og skaber sig vildt og vanvittigt. Hovedsagen er at komme med det hele til Gud. Eleonora spørger de unge, der har essentielle problemer, om de kan tegne Gud. Så kan svaret være, at "hvis jeg tegner Gud, ser han ikke kærlig ud! Så er det Eleonora skitserer, at vores gudsbillede, selvbillede og forældrebillede ofte hænger sammen. "Jamen det beskriver jo mig selv", siger den unge: "Eller min far, når han var sur"! - Hvad gør du så? - Ja, så gælder det om at justere forholdet. Gud kan vi møde mange steder. I Bibelen og i kirken - og når vi beder til ham. Nåh ja, den unge havde helt glemt det gode gudsbillede. I Bibelen er der mange eksempler på folk, der har det virkeligt svært med at finde Gud, så de lægger ham på is. Eleonora havde selv for en 10 års tid siden oplevet, at hun gik ude i haven og skældte Gud ud, fordi hun oplevede noget særdeles svært i sit liv. Det tog Gud pænt i mod, så hendes store sorg blev efterhånden lægt. Så nu takker hun for oplevelsen og gik med venners hjælp styrket ud af krisen. Mange spiseforstyrrelser er uhyre smertelige og symptom på noget dybere liggende, der forårsager misbrug af mad, stoffer, alkohol og medier. Det gælder om at stoppe det angstfyldte, essentielle hul. Det kan også have sin grund i savn og ensomhed. Man trøster sig, tror man! Grundlæggende er det jo sundt at spise og drikke. Også øl og vin. Medierne har dagligt overskrifter om angst og fedme. Sult og mæthed bør være i passende størrelser. Måske begynder det allerede efter fødslen, fordi vi finder ro hos mor, når vi bliver lagt til brystet. Så det er op til den voksne at fange barnets signaler og spejle sig i barnet, så det bliver mættet på en hensigtsmæssig måde. Sker det ikke i barneårene, er det, vi må reparere det senere hen i de unge år. Her kan det anbefales at danne et godt og varmt fællesskab, hvor den unge mødes med respekt. Vi indtager ikke kun mad og drikke, men også indtryk. Vi omgås måske med dårlige venner for at få fællesskab, så er det vigtigt at kunne melde fra og sige nej. - Vi behøver regler. - Ja, ligesom i trafikken skal vi også have leveregler, så vi får rimelige pligter og ønske om at hjælpe andre. Vreden er vanskelig at håndtere. I barndommen talte man meget om glæde og sorg, men ikke så meget om vrede. Det sidder som noget tungt hos den unge og voksne. Vreden sidder der inde, så man ofte i tankerne skulle kunne kvæle sit medmenneske. Vrede og seksualitet er vigtige kræfter i os, vi må lære at leve med. - Jeg plejer at sige, at vi kan bruge vredens kræfter destruktivt eller konstruktivt. På Avedøreværket fremstilles en masse energi, og der er også energi i vreden. Så kan vi nedgøre hinanden håndgribeligt eller med sårende ord. Vi kan mobbe hinanden. Vi kan smadre os selv: skære i os, gøre livsfarlige ting, misbruge alkohol og meget andet. Kræfterne kan også bruges til at bygge op. Man kan gøre mange effektive ting, når man er vred. Man kan skrive alle de grimme ting ned. Det gjorde jeg i min krise, da jeg havde en depression for 20 år siden, skrev jeg i nogle stilehæfter, så min psykiater rystede på hovedet, når jeg tog dem frem. Hun syntes ikke, det var professionelt nok. Men det var godt at få det skrevet det ned, så vreden og depressionen kunne forsvinde. Vreden blokerer vore tanker, så man skal have time-out, når man er vred. Når så vreden har lagt sig, kan man konfrontere ham eller hende, der har forårsaget vreden. Går vreden ikke over af sig selv? - Nej, absolut ikke. Den bliver liggende som en klump i maven. Mange går med en frossen bitterhed og vrede - unge såvel som voksne. Her kræves der varme, for at tø klumpen op. Omsorg, respekt, samtale - og mod. Det forårsager smerte, når man skal tø noget op fra frossen tilstand. Vrede og sorg blandes ofte sammen. Min erfaring er, at det kan være godt at knytte næven og slå den i bordet. Eller at stampe i gulvet, som det lille barn ofte gør. Jeg har erfaret, at vreden forværres, når man skælder ud hele tiden. Det blev et dejligt besøg hos Eleonora Andersen, såDeres udsendte var fuld af alt det positive, da han med hurtige skridt gik ned ad have-gangen til bilen. ekb