Forældre skal undervise deres børn i nye familieklasser

Det er ikke kun børnene, der skal på skolebænken, men også forældrene, når 5 skoler i Hvidovre opretter de såkaldte "familieklasser". To gange om ugen skal udvalgte børn i tre lektioner i træk undervises af deres egne forældre - uden lærernes indblanding. Det eneste de to tilknyttede lærere skal gøre, er at vejlede forældrene uden at løfte pegefingrene og fortælle, hvordan forældrene skal håndtere deres eget barn. Det bliver en helt ny verden for Anne-Marie Back og Vibeke Dall, som er vant til at undervise på Enghøjskolen og hver dag fortæller børnene, hvordan de skal lære, lege, tale og ellers opføre sig. Idéen med "familieklasser" stammer oprindeligt fra England, hvor klasserne på 25. år kører med stor succes. For få år siden kom konceptet til Danmark og blev gennemprøvet i bl.a. Helsingør. Og nu er turen kommet til Hvidovre. - Vi er meget entusiastiske. Kurserne var ekstremt inspirerende, og vi kan næsten ikke vente med at komme igang, siger de to lærere. Eleverne til familieklassen vælges ud af et lærerteam, der kan indstille et barn, hvis man synes, det har behov for den undervisning, familieklassen kan tilbyde: Det være sig stille piger, der ikke får sagt nok eller meget aktive drenge, der er svære at styre. Børn, der har svært ved at indordne sig under reglerne og børn, der ikke begår sig godt med jævnaldrende. Kort sagt: Børn, der ikke lever op til deres potentiale. Forældrene bliver herefter kontaktet, da de sammen med barnet skal deltage i klassen. Her skal de sammen finde ud af at opfylde tre mål, der bliver sat for eleven. - Det kan eksempelvis være, at eleven skal huske sine bøger, sidde stille i klassen og høre efter, hvad der bliver sagt. Når de mål er nået, sætter man nye mål i de typiske 12 uger, eleven er tilknyttet familieklassen. Men det er helt essentielt, at det er forældrene - mor eller far - der gennemfører projektet med barnet. Vi skal ikke være de styrende voksne, siger Vibeke Dall. Vejleder til målet Dét lærerne til gengæld gerne må, er at vejlede forældrene uden at give dem opskriften på, hvordan målet skal nås. Et eksempel kan være, at lille Line på 8 år nægter at skrive med den blyant, hun får besked på, men konsekvent skriver med sin røde tusch i bøgerne. Hvis barnet insisterer, og moderen ikke længere forlanger, at hun bruger blyanten, kan læreren blande sig og spørger moderen: "Har du ændret den holdning, du havde til den røde tusch tidligere?" - og på den måde holde forælderen fast i de beslutninger, der blev truffet fra starten. - Men det betyder også, at vi som lærere har lært at tænke anderledes. Før tog vi kopier af en bog, hvis barnet havde glemt bogen. Det må vi tvinge os selv til ikke at gøre længere. Vi skal selv indarbejde de discipliner, vi forlanger af forældrene og af eleverne. Vi skal dog ikke kaste de pædagogiske principper bort, men tænke større… Forældre støtter hinanden Idéen er også, at familieklassens elever skal udskiftes "flydende" således, at nogle forældre er mere erfarne og kan give gode råd til de nyankomne. Netop fordi man som forældre har behov for at vende konflikter med andre forældre: sengetider, computertider, lommepenge... Klassen sidder derfor samlet i evalueringen efter undervisningen. - Det er vigtigt at understrege, at børnene stadig er en del af den almindelige skole. Og at familieklassen stadig skal "ose" af skole. Dette tilbud er absolut ikke ment, som en "sidste chance" for barnet, men en måde at rette skuden op. Hvis dét så ikke virker, kan man tage tungere skyts i brug, men vi kan jo se på andre kommuner, at familieklassen er en stor succes. Både for skolen og for familierne, siger Anne-Marie Back. Principielt kan alle alderstrin være en del af familieklassen, men det vil primært være mellemklasser og mindre klasser, hvor eleverne bliver "udset". Det er vigtigt at understrege, at der ikke er indstilling af den enkelte elev, men at familieklassen er et samarbejde mellem eleven og skolen. Ingen elever bliver opført i et kartotek og bliver en "sag" i kommunen. Svært at erkende nederlag Familieklassen mødes to gange ugentligt fra kl. 8.10-10.45. Og det viser sig - siger erfaringen - at arbejdspladser er meget large hvad angår at give fri til arbejdende forældre. Statistikken viser også, at 90 % af alle, der får tilbudet om familieklassen i Helsingør Kommune, siger "ja tak". Hvorfor har det en effekt, at det er mor og far, der underviser og ikke lærerne? - Vi forestiller os, at de børn, der deltager, er børn, der ikke hører efter, hvad mor og far siger. Det skal familieklassen afhjælpe. Men vi ved også, at børn er mere trygge, når forældrene deltager i skolen. Det viser de særdeles positive resultater fra Helsingør... - Men det kan da være svært at erkende, at man ikke rigtig lykkes som forældre og som familie. Man skal bare vide, at det er man ikke ene om. Alle kan miste grebet. Alle kan være i tvivl, om barnet skal have penge for at støvsuge eller sidde 10 timer foran computer. Vi har alle nogle problemstillinger, vi gerne vil vende med andre forældre, siger lærerne. Vibeke Dall og Anne-Marie Back understreger, at selvom familieklassen ikke er "hemmelig", så ligger lokalerne alligevel diskret i forhold til resten af Enghøjskolen. Og man er velkommen til at kigge på "sagerne" selv, før man siger ja til at deltage. - Vi vil gerne afmystificere skolen. Den er ikke bare et sted, man afleverer sine børn og henter dem igen. Den er et samarbejdspartner, og man er ALTID velkommen til at besøge den. Være i klassen. Deltage i skoletiden. Skolen er åben, og vi vil gerne understrege, at vi sætter pris på forældrene deltagelse, slutter Back og Dall. Avedøre Skole, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen og Præstemoseskolen er de 4 andre skoler, der også tilbyder familieklasser. ark