De slog giftalarm i går
- men ingen er i fare, ifølge politiet
Der blev slået giftalarm i går tirsdag kl. 10.28 på Jernholmen i et speditionsfirma, da en truckfører påkørte en tromle med en ukendt væske. 200 liter flød ud og straks lød alarmen. - Firmaets ansatte havde allerede bragt sig selv i sikkerhed, da vi ankom til stedet, og brandvæsenet havde strøet kattegrus ud over væsken, så intet gik i kloakken. Vi har konstateret, at der ingen fare er, siger vagthavende hos ordenspolitiet, der ved redaktionens deadline ikke kendte den eksakte kemiske betegnelse for væsken, men blot kunne konstatere, at der var tale om en benzin-lignende væske. ark