Byg din egen bil
lI dag kan der gå op til måneder, inden man kan sætte sig bag rattet i ønskebilen, men inden for få år vil det måske blive muligt at få bygget sin egen bil på mindre end en uge. Det kræver dog, at bilbranchen bliver bedre til at koordinere de forskellige led, og det kan være en kompliceret sag. Nogle bilfabrikanter har f.eks. over 200 forskellige typer belysning bare til kabinen i deres sortiment, skriver Ingeniøren. I fremtiden vil bilkøberne kunne komme med deres ønsker til f.eks. farve, indtræk og udstyr til forhandleren, hvorefter underleverandører forpligter sig til at overholde den aftalte levering. (LNB)