Skiferie uden økonomiske mén

Med lidt omtanke kan risikoen for uheld på skiferien mindskes og økonomiske tab undgås

Artiklens øverste billede
Humøret på skiferien kan meget hurtigt blive ødelagt, hvis man kommer til skade.

Over en halv million danskere tager på skiferie i år, og de færreste af dem regner med at komme til skade under de fremmede himmelstrøg. Men fakta er, at mange tusinde danskere hvert år kommer til skade på skiferien. Alene Europæiske Rejseforsikring, der administrerer den offentlige sygesikring, fik sidste vintersæson anmeldt godt 4.000 skader. 75 pct. af skaderne skete i februar og marts. Husk sygesikringskortet Den offentlige sygesikring dækker på ferierejser i op til en måneds varighed i Europa. Kommer man til skade på skiferien, så sikrer sygesikringskortet, at man får dækket eventuelle udgifter til læge- og hospitalsbehandling samt lægeordineret hjemtransport. Derfor er det vigtigt at huske at få kortet med i feriebagagen. Det gule kort dækker ikke ekstra ydelser, som ligger ud over den almindelige behandling i det pågældende land, hvor man er skaderamt. Det er derfor vigtigt at kontakte Europæiske Rejseforsikrings alarmcentral for at få hjælp og rådgivning, så man undgår at skulle betale for en behandling, som sygesikringskortet ikke giver ret til. Kombineres skiferien med arbejde, erhvervspraktik eller studieophold gælder det gule sygesikringskort i øvrigt ikke. I sådanne tilfælde skal der tegnes en "erhvervsrejseforsikring". Ekstra rejseforsikring Hvis man på skiferien ønsker dækning udover det gule sygesikringskort, må man tegne en årsrejseforsikring eller en rejseforsikring for den enkelte ferierejse. Det kan man gøre i sit eget forsikringsselskab og ellers hos et rejseforsikringsselskab. Så kan man f.eks. få erstatningsrejse ved sygdom eller ulykke. I alvorlige tilfælde kan nærtstående familiemedlemmer få betalt udgifterne, så de kan være hos én under et hospitalsophold og under rejsen hjem til Danmark igen. Man kan også få dækket udgifterne, hvis man selv bliver kaldt hjem på grund af alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, ligesom man kan få erstatning for varige mén efter et alvorligt skiuheld. - For nogle få hundrede kroner ekstra er det desuden muligt at tegne en rejseforsikring specielt målrettet skiferien. Her kan man udover den almindelige dækning på rejseforsikringer også få dækket udgifter til ødelagte feriedage, til liftkort, skiskole og leje af udstyr, siger konsulent Allan Bo Christensen, Forsikringsoplysningen. Han fortæller, at de mange skiskader typisk er skader på led- og korsbånd samt brækkede arme og ben. Mange af disse skader kan undgås. - Årsagen til de mange skader er ofte forkert indstillede skibindinger. Derfor skal man sørge for selv at teste sine bindinger og bl.a. sikre sig, at de ikke er for stramme, inden man kaster sig ned ad pisterne. For stramme bindinger betyder nemlig, at skiene ikke falder af ved styrt. Også hvis man lejer skiene, skal man huske at tjekke bindingerne, for vi hører ofte, at det er udlejeren, som ikke har indstillet skibindingerne korrekt, siger Allan Bo Christensen. På skiferie i egen bil Vælger man selv at køre på skiferie, er det vigtigt at lade bilen tjekke, så den kan klare de krav, som vinterkørslen stiller. Man skal huske at medbringe den originale registreringsattest og gerne det grønne kort, som er bevis på, at der er tegnet ansvarsforsikring, samt det røde SOS-kort, hvis der er kaskoforsikring på bilen. Det er en god idé at læse SOS-kortet, inden man kører, så man er helt klar over, hvordan man skal forholde sig, hvis der sker noget med bilen på ferieturen. Man kan i øvrigt tegne en bilferie-forsikring, som bl.a. betaler for en erstatningsbil, hvis ens egen bil bliver ødelagt eller stjålet lige inden ferierejsens start. Så er ferien reddet, og man undgår at måtte fortælle familien, at årets vinterferie er aflyst, allerede inden den kom i gang. På Forsikringsoplysningens hjemmeside er der sat fokus på vinterferie på ski med flere gode råd til skifolket.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.