Om skyld, skam og ære
Folkekirkens Højskole holder kursus
Det er begreber som blandt andet æresdrab der bliver taget op, når Mette Gramstrup underviser på et af Kirkehøjskolens forårskurser. Romaner af både Cecil Bødtker og Karl Ove Knausgård bliver inddraget når Mette Gramstrup vil se på hvordan vi forholder vores identitet i forhold til skyld og ansvar, skam og ære. Ansvar og skyld er begreber vi er opdraget til at tænke i, når vi skal forstå, hvem vi er som mennesker i den vestlige kultur. Men i det antikke samfund var det ære og skam, der var væsentlige sociale begreber. Det var ikke følelsesladede begreber, det var social status og dertil hørende adfærd - en social status og adfærd som Jesus radikalt ændrede. Mette Gramstrup er sognepræst i Kristkirken og kurset holdes i Risbjerg Kirke den 18.1., 1.2. og 15.2. kl. 18.30-21.30. Kurset er et af to kurser som i foråret afholdes af Folkekirkens Højskole i Hvidovre. Program med tilmeldingsblanket fås i kirkerne og på bibliotekerne. Tilmeldingsfrist den 9. januar.