Det går op og ned
l FODBOLD: Det kan virke mærkeligt. I sidste uge besejrede Hvidovres divisionsreserver topholdet FB med 3-2, og så i denne uge tabte holdet 0-1 til midterholdet Rødovre. - Det kan jeg sagtens følge, fortæller KS-træner Thomas Frost. - Men der er 7-8 hold i rækken, der kan besejre hinanden og gør det. Resultaterne viser det uge efter uge. Vi mødte så Rødovre på en dag, hvor de var rigtig gode, og hvor vi bare ikke var skarpe nok. Vi skabte nok heller ikke så meget, men de chancer, der kom, fik vi ikke omsat i mål... - Jeg kan ikke sætte en finger på mine spilleres indstilling til opgaven. De sled og slæbte og gjorde det egentlig ganske glimrende. Vi var så lidt tynde oppe foran, det må bare erkendes... - Ricki Brok spillede en stor kamp, hvor Kasper Gørsvig var banens bedste i de første 45 minutter. Målmand Kenneth Jepsen holder konstant højt niveau og har virkelig udviklet sig under målmandstræner René Heitmann. Stabil som bare pokker... eb