Her i byen er der udstedt vandingsforbud
Græsarealer må ikke vandes i dagtimerne, erindrer kommunen villaejerne m.fl.
Hvidovre Vandforsyning advarer igen i år nytilflyttere - samt villaejere m.fl. med evt. kort hukommelse - om, at byrådet har udstedt et permanent forbud med at vande græsarealer m.v. med slange i dagtimerne mellem kl. 7.00 og 21.00, da en for stor del af vandet vil fordampe. Den øvrige del af døgnet må blomsterbede og nyttehaver vandes med håndført slange. Eneste undtagelse er græsarealer på idrætsanlæg - der dog ej må vandes fra kl. 10.00 til 15.00. Derudover kan man godt støde på kommunalarbejdere, der vander blomsterkummer - men dertil anvendes genbrugsvand, og ikke drikkevand. terf