dflskfkdsf
- Det minimale dagslys, som klemte sig ind mellem det ophængte tæppe og vinduesrammen, skar i øjnene. - Fuck, endnu en dag, hvad fanden skete der igår? Et billede af min hjernes tilstand vises. En rosin alene på et stort tomt gulv. Vender jeg mig på puden, triller den forhenværende drue vel bare rundt i manegen og lander på sort? Roulette. Hvad laver du, Thomas? Arrgghh, hylende med taktfast interval råber vækkeuret efter mig, som om vi har et forhold. Uret er det eneste i denne verden, jeg ikke har et platonisk forhold til. Ude på gangen er de andre på vej til undervisning. Jeg kan ikke. Heller ikke idag. Siddende på sengen skælver de tynde og blege knæ, ligeledes ryster hænderne - selvom de er foldet i bede-stillling. Bare en lille slurk ville gøre denne morgen meget lettere...