Den sidste hanelefant siger farvel

Han har arbejdet frivilligt med nødhjælpsarbejde i Armenien, Kina og Kosovo. Han har været præsident for den Europæiske Forening af Praktiserende Læger. Og han har som regel en holdning til sine omgivelser, hvilket har medført debatter i både egne rækker og i samfundet generelt. Den 1. oktober afhænder læge Ole Asbjørn sin praksis i Karetmagerporten 5, Avedøre Stationsby. Men pensionen er alligevel ikke rundt om hjørnet. Forude venter endnu flere udfordringer for den snart 70 årige læge. 32 år er lang tid med egen praksis. Du er jo startet mens Avedøre Stationsby stadig var én stor mark? - Ja, det var nærmest en mudderpøl, da jeg startede min praksis. Der er sket meget på de år. Også for stationsbyen som bydel. Jeg er fuld af beundring overfor de frivillige, der gør et stort arbejde herude. Stationsbyen i dag er ikke en ghetto, men et rimeligt beboelseskvarter, siger Ole Asbjørn, der åbnede sin praksis for præcis 32 år siden, nemlig den 1. oktober 1974. Inden da havde han kørt som lægevagt i Hvidovre i 6 år. Dengang man fik 25 kr. for et natbesøg, og en central fortalte hver halve time vagtlægen pr. mønttelefon fra Hvidovre Torv om patienter havde ringet efter hjælp… Ole Asbjørn har prøvet meget gennem karrieren, og når man spørger ham, hvad der kendetegner hans virke, er det ikke de mange udlandsrejser eller de høje poster på internationalt plan, der er svaret. - Jeg er stolt over, at mine patienter har holdt ved mig trods mine lange perioder væk fra klinikken. Jeg tror, at mange af dem synes, det er godt, at deres læge giver en hånd med, hvor der er brug for det, siger han. Hvorfor tror du, de har gjort det? - Jeg tror, at de patienter, der vælger mig, kan lide, at jeg kalder en spade for en spade. Man skal aldrig lyve for sine patienter, og man skal aldrig opgivet håbet for sine patienter. På et hospital har jeg en formodning om, at man har en tendens til at sige: "Vi kan ikke gøre mere for dig". Jeg kunne aldrig drømme om at sige til min patient, at han lige så godt kan gå hjem og lægge sig til at dø… Læge for 5 generationer Ole Asbjørn mener også, at man som læge har pligt til at have en indfølingsevne for patientens behov… - Jeg har taget mig af familier i 5 generationer nu, og det er vigtigt, at man følger med i, hvad der foregår, siger Ole Asbjørn og fortæller den fiktive historie om en kvinde, der blev sendt fra specialist til specialist med ondt i maven uden at nogen kunne finde ud af, hvad hun fejlede. Lige indtil hendes huslæge sagde: "Jeg ville ønske, I havde spurgt mig først. Kvinden har mange børn, et hektisk job og et hus at tage sig af. Hun lider af stress, og derfor har hun ondt i maven." - Ingen specialister kan erstatte dét at have en læge, der kender én, siger Asbjørn og henviser til et nyligt interview med Hvidovre Hospitals lægelige direktør Torben Mogensen, der antyder, at familielægen er et "forsinkende led" i forhold til alvorligt syge patienter, hvor sygdommen ikke opdages i tide. - Sikke noget værre sludder. Men generelt har jeg haft et godt samarbejde med hospitalerne. Familielægen er stødpuden i skyttegraven, om man så må sige… Du har altid blandet dig meget i debatten både lokalt, nationalt og internationalt? - Jeg mener, at hvis man er ansat i et lokalområde, så bør man også deltage i den lokale debat. Men jeg kritiserer lige så gerne egne rækker. I de lægekollegiale regler står, at man skal blande sig, siger Asbjørn. Kommunen har ansvaret Og han er ikke færdig med at mene noget om de lokale forhold i Hvidovre. Blandt andet har han en klar mening om Hvidovre Kommunes nye sundhedscenter og alvoren bag, at centret bliver oprettet på den helt rigtige måde. - Hvidovre Kommune har et kæmpe ansvar pr. 1. januar 2007. De bliver nødt til at få et sundhedsarbejde op at stå - mellem kommunen og de praktiserende læger. Vi har også vores ansvar - men kommunen har det største ansvar for borgernes helbred, som er langt dårligere i Hvidovre end på landsplan. Hvis man har planer om at oprette et populistisk, forkromet sundhedscenter - hvor borgerne kan blive trykket lidt under tæerne og så er det dét - så begår man en alvorlig fejltagelse… - Sundhedscentret skal indeholde alle aspekter: Praktiserende læger, tandlæger, diætister. Fysioterapeuter, sundhedsplejersker, hjemmesygeplejersker… Og så skal man lade Avedøre være én enhed med eget center. Det er vigtigt, for al erfaring viser, at Stationsbyens borgere ikke tager op i den anden ende af Hvidovre. Og så har man tabt en hel bydel på forhånd på gulvet. Det er så vigtigt, at et sundhedscenter bliver etableret korrekt. Hvidovres borgere dør meget oftere af tobaks relaterede sygdomme, bliver indlagt meget oftere end andre danskere og har generelt et meget dårligere helbred. Det er kommunens ansvar, at der bliver gjort noget nu… Lykkelig over lægecenter Sundhedscentre, lægecentre - alt i alt store enheder. Noget tyder på, at "ene læge i egen praksis"snart er et sagablot? - Det gamle huslægeprincip forsvinder nu. Jeg er den sidste hanelefant, der dør. Der findes ikke længere praksis'er med kun én læge. Ej heller læger, som er lægevagt for egne patienter, som jeg har været for mine alvorligt syge patienter. Jeg klandrer dog ikke mine kolleger, at de ikke udleverer deres privatnummer og siger, at patienten kan ringe dag og nat, som jeg har gjort med for eksempel mine kræftpatienter. Man bliver ikke honoreret for dét, siger Ole Asbjørn. Han hilser dog lægecentrene velkomne og er lykkelig over, at netop "naboerne" fra Trædrejerporten overtager hans praksis. - Det er dygtige og gode kolleger. En enhed, der er vigtig at bevare i Stationsbyen. Hele vestegnen kommer indenfor ganske få år til at mangle læger, mener Asbjørn, der selv havde endog meget svært ved at komme af med sin praksis. Derfor valgte han også at skille sig af med sin praksis nu, selvom hans virke som læge som sagt langt fra er overstået. Det er ikke udelukkende golfbanerne, der trækker i den ellers aldersmæssige pensionsklare læge. - Jeg vil gerne opleve endnu mere i udlandet. Som vikar i Grønland eller Nordnorge, måske Vestaustralien... Eller på en skadestue. Jeg vælger at sige stop nu med min egen klinik, for jeg skal heller ikke være blind for, at jeg er født i 1937, og at nye patienter kigger på årstallet og siger: "Vi vil da ikke have sådan en gammel idiot", smiler Ole Asbjørn og slutter med lettere fugtige øjne: "Jeg vil da ikke se mit livsværk smuldre…" Ole Asbjørn holder reception den 29. september kl. 15.00-17.00 i Karetmagerporten 5. Alle er velkomne. ark