Fords nye støvsuger

Jørli Petersen prøvekører Ford S-Max 2,0 TDCi 5d til 430.197 kr.

Artiklens øverste billede
Ford S-Max er født som 7-personers MPV i den lille klasse, men sådan kører den slet ikke. Den kører som en meget mindre og meget velkørende personbil, og så er sikkerheden helt i top med alt i sikkerhedsudstyr og fem helt ægte stjerner fra Euro NCAP.

Hvis personalet hos Ford sidder med et permanent skævt grin, er det ikke så underligt. Først blev Ford Transit Van of the Year i Europa, en kåring som blev gentaget i Danmark, og for S-Max blev det først til en titel som Årets Campingtrækker 2007 i Danmark. En placering, som efterfølgende blev fulgt rigeligt til dørs med titlen Car of the Year i Europa 2007. Ford S-Max kan næsten sammenlignes med en støvsuger. Den hiver titler og priser til sig på stribe, men den danske Årets Bil i Danmark kørte forbi S-Max, og en del af forklaringen kan være prisen, for helt billig er S-Max trods alt ikke. Vi starter ved over 367.000 kr. for den billigste S-Max med 2-liters benzinmotor. Vil man have diesel, skal man noget højere op. Heldigvis kan S-Max også fås som varebil, her starter prisen ved 157.000 kr. før moms, så kan man nøjes med to sæder, er S-Max ikke noget dårligt valg. Familien Ford S-Max og den nye Galaxy er på det tekniske område to næsten identiske biler og så alligevel ikke. Med lidt øvelse finder man hurtigt ud af at skelne mellem de to biler, men bag rattet er der stor forskel på de to nyheder. Meget stor! S-Max er den sporty bil i den lille MPV-klasse, teoretisk set er der plads til syv personer, men virkeligheden er lige så barsk med den nye S-Max, som den er ved konkurrenterne i denne klasse. Bilen er bedst til fem, og rigtig morsom hvis man er alene i bilen. Både S-Max og den nye Galaxy er bygget på den nye Mondeo-platform. Begge bi-ler har en akselafstand på 285 cm, som er ganske stort for biler af denne type, og S-Max er kun seks centimeter kortere end den 482 cm lange Galaxy. De ekstra seks centimeter giver imidlertid den sidste plads, hvis man er mange i bilen, hvor Galaxy er betydeligt mere komfortabel, men ingen af bilerne er mestre i at køre med det maksimale antal personer og bagage på samme tid. Med S-Max bruger Ford alle kontakter til at signalere livsstil og sporty bil. Bilen er afstemt efter bedste Ford-opskrift. Der er masser af køreoplevelse i S-Max, fast undervogn og nogenlunde direkte styring, og motorprogrammet er meget omfattende. Fra 2-liters benzin over flere dieselmotorer fra 1,8 liter og til topudgaven, som er udstyret med Volvos 5-cylindrede 2,5 turbomotor. Køreglæden i top S-Max er en praktisk indrettet bil. Man har det rigtig godt bag rattet, der er god plads på bagsædet, og indretningen er et godt skridt frem for Ford. Pænt og nydeligt, let at overskue, og de nye ratknapper er med små piletas-ter, som er hentet direkte fra mobiltelefonen. Man prøver sig frem et par sekunder og finder hurtigt melodien. Køreglæde er standardudstyr i den nye S-Max. Det er næsten naturstridigt, når man tager i betragtning, at S-Max i virkeligheden er en 7-personers MPV. Den type bil plejer af være sådan nogenlunde, og i bedste fald ganske udmærket, når det gælder køreegenskaber, men Ford har endnu engang tryllet med den komplette bil, som kan det hele. Ser man sig over skulderen, er der masser af rum og plads, men ser man ud af forruden, kunne man for den sags skyld godt sidde i en betydeligt mindre bil. Bilens efterhånden mange titler siger bedre end mange ord, hvor godt S-Max begår sig på asfalten. Den er indtil videre den klart bedst kørende bil af sin art, vi har kørt til dato, og vi håber, mange konkurrenter vil forsøge at lure Ford kunsten af. At S-Max også blev Årets Campingtrækker 2007 i Danmark er heller ikke den helt store overraskelse. Ford har altid lavet gode biler til at sætte foran store og små trailere, og S-Max er også på dette punkt en typisk Ford. Hvis man skal bruge en trækkrog på S-Max, skal man dog være opmærksom på den mindste 2-liters model, som har begrænset trailervægt, mens resten bør være rigeligt store. Vi tror på en gylden fremtid for S-Max i Danmark. Især har vi fidus til S-Max som varebil, hvor de store dieselmotorer er til at komme i nærheden af for penge, og med denne lille omvej får vi mulighed for at pege på vores favorit, som er S-Max med 2-liters dieselmotor. Her er bilen, der kan det hele. Og med smil på læben. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.