Svindel med forsikringen
Forsikringssvindel er et stort problem. Alene i Danmark bliver der svindlet for omkring to milliarder kroner om året alene på indbo- og bilforsikringer, anslår Forsikringsoplysningen. Det svarer til omkring 10 pct. af de samlede udbetalinger af erstatninger. Det går selvfølgelig ud over de ærlige kunder, som må betale til de uærlige via forøgede forsikringspræmier. (LNB)