"Vi er alle i samme båd"
Sognedage i Avedøre kirke den 19.-20. maj
En gang hvert andet år er det tid til at evaluere kirkens arbejde og rette blikket fremad for at kirkens arbejde bedst muligt afspejler sognet og den tid vi lever i uden at glemme hvad vi står for. - Vi opfordrer derfor alle med interesse for Avedøre kirke til at deltage i sognedagene, siger sognepræst Paul Kühle. Her vil man også møde menighedsrådsmedlemmer, personale og frivillige fra kirkens forskellige aktiviteter, men alle er i samme båd på disse dage - enhvers mening er lige betydningsfuld, når resultatet gøres op og kursen sættes for de næste år og erfaringen er at det, der kommer til udtryk her får stor opmærksomhed i arbejdet. Avedøre kirke er simpelthen skibet "Avøk" der skal søsættes og der skal både tænkes på udkigspost, landgang, kabys, ballast og vedligeholdelse. Kirsten Gravesen, der var i praktik som sognemedhjælper i foråret, er tovholder på søsætningen. - Vi begynder fredag den 19. maj kl. 19.00 og fortsætter lørdag kl. 10 og indtil det afsluttende middag lørdag aften. Erfaringen fra tidligere sognedage er, at der kan ske alt muligt undervejs, slutter Paul Kühle. Sognedagene er en grundlæggende del af den demokratiske struktur i kirken og deltagelse er derfor gratis. Tilmelding til Avedøre kirkekontor 36 78 93 56 daglig mellem 9.30 og 13.00.