Fup eller fakta?

- Det hele er en misforståelse. Jeg har rent mel i posen, udtaler Susanne Brixum...

Artiklens øverste billede
Susanne Brixum Socialdemokrat Formand for Arbejdsmarkedsudvalget

l Hvidovre Kommune har en Feriefond. De økonomiske ressourcer får Feriefonden blandt andet via medarbejdernes uafhentede feriegodtgørelser. Det er ferielovens paragraf 22, som giver mulighed for, at uafhentede feriepenge kan placeres i Feriefonden, der ejer nogle ferieboliger i Frankrig og Spanien. Det er Kommunens ansatte, som benytter ferieboligerne og Feriefondens bestyrelse vælges ligeledes blandt de ansatte i Hvidovre Kommune. Det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem, Susanne Brixum, arbejdede indtil for godt et år siden som ekspeditionssekretær i Skatteforvaltningen. Hun var på det tidspunkt kasserer i Feriefonden. Da hun i forbindelse med omlægningen af Skatteforvaltningen fratræder sin stilling i Hvidovre Kommune, forlader hun på samme tid sin post i Feriefondens bestyrelse. Denne bestyrelsespost havde altså ikke noget at gøre med hendes politiske arbejde. Formand for Hvidovre Kommunes Feriefond er i øjeblikket Bente Viola Holm. Hun er også medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe - men sidder i Feriefondens bestyrelse, fordi hun er ansat i Hvidovre kommune. Rygterne Som nævnt på forsiden af dagens avis, fik Hvidovre Avis kendskab til de mange forskellige rygter, som var i omløb på Rådhuset og i diverse socialdemokratiske kredse. Rygterne var vedholdende og så massive, at sagen måtte undersøges nærmere: Susanne Brixum meldt til politiet. Hun vil ikke udlevere de penge, som hun har stående på en privat konto. Pengene tilhører Hvidovre Kommunes Feriefond. Hun oprettede i sin tid en konto i eget navn, fordi det på denne måde var nemmere at betale regninger i Frankrig og Spanien. I forbindelse med at hun - for over et år siden - ikke længere var ansat i Skatteforvaltningen i Hvidovre Kommune, skulle der finde en overdragelsesforretning sted. Men Susanne Brixum vil ikke aflevere pengene - det handler vist om 25.000 kr. Socialdemokratiet er i gang med en intern undersøgelse. Da hun i sin tid var formand for bestyrelsen på Hvidovre Kommunes Produktionsskole, bevilgede hun sig selv et klækkeligt formands-honorar. Det samme gjorde hun i sin egenskab af formand for Kommunens Mediecenter. Her skulle hun også have købt varer i sit eget private firma, BIFROST, og efterfølgende faktureret varerne til sig selv. Susanne Brixum er i princippet fratrådt som afdelingsformand i Socialdemokratiets Dansborg-afdeling og vil snart blive løsgænger i Kommunalbestyrelsen.. Således lyder rygterne. Men hvad er fup og hvad er fakta? Privatlivets fred?? - Susanne Brixum var kasserer indtil hun fratrådte sin stilling i Hvidovre Kommune, fortæller formanden for Hvidovre Kommunes Feriefond, Bente Viola Holm. - I denne forbindelse er der opstået problemer med hendes konto i Frankrig. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er taget af pengene. Vi har nøje fået gennemgået regnskabene og der er intet at komme efter. Men vi kan ikke få pengene udbetalt. Derfor har Hvidovre Kommunes Feriefonds advokat - på vores foranledning - meldt Susanne Brixum til politiet... - Har I bedt hende om at udbetale pengene? - Ja, men det har hun ikke gjort. Og da vi som bestyrelse er ansvarlige over for Staten, så vi ingen anden udvej end at gå til politiet... Hvidovre Avis talte også med Preben Mac. Han er ansat som ingeniør i Kommunens Miljøafdeling og er medlem af Feriefondens bestyrelse. - Hvorfor har bestyrelsen meldt Susanne Brixum til politiet? - Vi sidder syv mennesker i bestyrelsen og vi fandt det desværre nødvendingt med en politianmeldelse. Men jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvorfor vi fandt det nødvendigt. Det tilhører privatlivets fred... Termokander Hvidovre Avis konfronterede en forbavset og noget rystet Susanne Brixum for de mange rygter: - Hvorfor har du Feriefondens penge stående på din konto og hvorfor vil du ikke betale dem tilbage? - Hele sagen omkring Feriefonden er en misforståelse. Jeg har talt med politiet og problemerne skulle nu være løst. Som jeg forstår det, har Hvidovre Kommunes Feriefond åbenbart - efter min fratræden - sat nogle penge ind på min konto i Frankrig. Det er nu en tom konto i mit navn. Det er en konto, som jeg ikke bruger mere og jeg anede ikke, at der åbenbart står nogle penge på den. Når så Feriefonden pludselig sætter penge ind på denne konto - og jeg ikke får noget at vide - ja, så har jeg svært ved at se, hvad jeg skulle være "skyldig" i. Men jeg har endnu ikke set nogen dokumentation for hvilket beløb, der fejlagtigt skulle være overført. Hvis pengene står på min konto -og hvis Feriefonden kan dokumentere det - så får de naturligvis pengene... Forelagt rygterne om formandshonorarer i henholdsvis Mediecenteret og Produktionsskolen, siger Susanne Brixum: - Jeg har aldrig fået honorar for mit arbejde som formand for Mediecenteret. På et tidspunkt blev der ansat en leder, som ikke ville have noget med det økonomiske at gøre. Dette arbejde overtog jeg så i en periode. Jeg modtog så et symbolsk beløb - jeg tror, det var 10.000 kr. - for arbejdet. Der foreligger en beslutning om, at jeg skulle have dette beløb. Med hensyn til Produktionsskolen foreligger der en vedtagelse fra Kommunalbestyrelsen, hvor det tydeligt fremgår, hvilket beløb der skal udbetales til formanden... - Har du udbetalt penge til din familie via Mediecenteret og har du købt varer i dit eget firma? - Jeg kunne da ikke drømme om at blande min og min families private økonomi sammen med Mediecenteret. Det er rigtigt, at familien har et lille firma, som hedder BIFROST. Jeg tror, at Mediecenteret har købt to eller tre termokander i BIFROST. Og så købte vi også personalets julegaver i firmaet... - Min bror var også på et tidspunkt ansat i et par måneder som afløser. Det var den tidligere skoleleder, som ansatte ham... Stadig formand Susanne Brixum maner også rygtet om, at hun skulle være være på vej til at stoppe som afdelingsformand for Socialdemokratiets Dansborgafdeling i jorden: - Jeg er stadig formand... - Og så siger rygterne jo også, at du bliver løsgænger i Kommunalbestyrelsen inden årsskiftet? - Jeg har været Socialdemokrat i hele mit liv - og det ændrer jeg aldrig på... - Påvirker sådan en politianmeldelse og rygterne samarbejdsklimaet i Socialdemokratiet og din lyst til arbejdet? - Der er jo som sagt ikke det mindste sandt i rygterne. Så rygterne påvirker mig ikke. Jeg har rent mel i posen. Med hensyn til arbejdet i Socialdemokratiet må jeg bare sige, at politik kan være meget grimt... oas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.