Børnenes store kunstudstilling
Åbnes af borgmesteren på Hovedbiblioteket
På mandag den 18. december kl. 13.00 åbner Borgmester Britta Christensen Børnenes store kunstudstilling på Hovedbiblioteket. Umiddelbart efter er der lodtrækning om, hvilke skoler og institutioner, der er så heldige at få deres værker trykt som årets kunstbogmærker. Alle børn der udstiller får en lille godtepose, og mens den fortæres underholder fortælleren Svend-Erik Engh med en både sjov og lidt uhyggelig julehistorie. Bagefter kan man selvfølgelig se udstillingen. Den kan dog også ses før kl. 13, hvis det passer bedre. Udstillingen kan iøvrigt ses i Hovedbibliotekets åbningstid i tidsrummet fra fredag den 15. december til mandag den 3. januar 07. Udstillingen er arrangeret af Kulturpaletten og støttet af børnebiblioteket.