Fri jagt på ledige unge uden job

Kommunalbestyrelsen ser gerne, at mange flere unge mellem 18 og 25 år, som i dag er på passiv forsørgelse, kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse. Derfor bliver der på kommunalbestyrelsesmødet på tirsdag stillet forslag om, at sagsbehandlerne får en ekstra gulerod i form af en resultatlønsordning. Dette skal sikre, at de kommunale medarbejdere gør deres yderste for at skaffe de unge enten et job eller anden form for uddannelse, der på sigt kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. I første omgang henvender denne indsats sig til unge, der har gået ledige i mindst et år, og ikke har andre problemer end ledighed. Det gælder også unge med indvandrerbaggrund på en såkaldt integrationskontrakt. Derimod er unge på barsel og eller med ansvar for hjemmeboende børn fritaget. Kommunen vil - såfremt forslaget vedtages - gennemgå lister med cpr-numre, og derefter indkalde de pågældende borgere til samtale. Ambitiøse mål Det er kommunens hensigt, at når denne indsatsperiode slutter om to år, så er 25% af målgruppen enten i job eller i uddannelse. Desuden er 15% flere end i dag i stand til at forsørge sig selv. Restgruppen skal fremover være beskæftiget i 40% af den tid, hvori de modtager offentlige ydelser. Til sammenligning er tallet kun 11% i dag. Baggrunden for indsatsen er at finde i regeringens plan: "En ny chance for alle". Planen er især rettet på unge, men alle modtagere af offentlige ydelser indtil det 67. år er faktisk omfattet. Planen financieres af staten, som refunderer kommunens udgifter via tilskud. jr.