Spritbilist
lSøndag morgen klokken 03.40 standsede politiet et køretøj ved krydset Landlystvej-/Hvidovrevej. Det viste sig, at føreren var middelsvært påvirket af spiritus. Manden blev derfor anholdt og bragt til stationen for yderligere blodprøvetagning. Manden var en 23 årig Ishøj-borger, som sandsynligvis var på vej hjem efter en våd aften. I forbindelse med denne sag vil politiet gerne opfordre den kommende højtids feststemte folk, om at lade bilen stå og benytte andre befordringsmidler, som føres af ædruelige chauffører.