Hvid bil
I de senere år har bilkøberne foretrukket farverne sølv, grå og blå, når de skulle vælge kulør på deres nye bil. Der er tegn i sol og måne på, at det nu er ved at ændre sig. Fra USA forlyder, at hvid, sølv og sort bliver de tre foretrukne farver i de kommende år. Tendensen er den samme i Europa og Fjernøsten. For 20 år siden var hver femte europæiske bil hvid, men siden faldt andelen til omkring tre pct. ifølge Motormagasinet. (LNB)