Spis middag med en nydansker
Gik du glip af "Michelles Mission", som kunne følges i fjernsynet, så får du nu chancen for at møde nydanskere i Hvidovre, når Risbjerg Kirke fredag den 5. maj er vært for Middagen på tværs. Middage på tværs er en fællesspisning, hvor gamle og nye danskere, flygtninge og indvandrere fra hele Storkøbenhavn kan møde hinanden i en hyggelig og afslappet atmosfære omkring en god middag. Spisningen er åben for alle, både børn, unge og voksne, med og uden religiøs baggrund. Middagene foregår første fredag i hver måneden i forskellige københavnske kirker og tilrettelægges i samarbejde mellem Tværkulturelt Center og den enkelte kirke. Middag på tværs i Risbjerg Kirke finder sted fra kl. 17.30-20.00. Det koster kun 20 kr. at spise med og af hensyn til kokkene er det nødvendigt at tilmelde sig senest onsdag den 3. maj - til sognepræst Peter Friis-Nielsen på tlf. 36 78 38 13 eller e-mail pfnrisbjergkirke.dk .