Fokuseret på points

Avedøre fik forårets første sejr mod topholdet Greve - Kenneth Rasnis match-winner

Artiklens øverste billede
Kristian Rasnis har netop bragt Avedøre foran 3-2, medens Ian Olsson og Greves markspiller/målmand diskuterer lidt.

l FODBOLD: Hvis Avedøres spillere i kommende uge strutter af selvtillid er det forståeligt. Forårets første sejr er kommet i hus, og det var endda mod topholdet Greve. Resultatet blev 3-2 efter føring på 1-0 ved pausen. Vanen tro blev kampen en sand fight, hvor der ikke blev givet noget som helst gratis. De to hold er ikke gode mod hinanden, selvom alle stridigheder er glemt, når kampen fløjtes af. Med Greves spillerpolitik, hvor man henter mange spillere udefra, skal man blive upopulær på og det hold, alle hold allerhelst vil besejre. Avedøre og HIF har gennem en lang årrække set spillere foretrække Greve af sportslige grunde, og det gør ondt. Derfor behøvede trænerparret Henrik Løndal og Thomas Slosarich ikke sætte deres spillere op. Fra første fløjt blev der gået til sagen. Det gik ud over det polerede spil, hvilket den knoldede bane nu heller ikke lagde op til, og så blev der i stedet kæmpet en vis legemsdel ud af bukserne. Avedøre fik en rigtig god start, da Kenni Olsen modtog en lidt tilfældig diagonal bold. Han fik bolden under kontrol og udfordrede Greves forsvar. Sammen med Jacob Nielsen fik han kæmpet sig til et indlæg ved første stolpe, hvor Ian Olsson dukkede op og headede kraftfuldt i mål. Ved samme lejlighed gik Greves målmand i stykker, og de måtte sætte en markspiller på mål. Da spillet blev sat i gang skete der en episode i Avedøres højre forsvarsside, hvor Kenneth Plough deltog i en hovedstødsduel. Greve-spilleren var godt oppe med albuen, og den blev betalt tilbage. Kenneth Plough fik siden en hånd i hovedet, og det hele endte med en dobbelt udvisning, der så korrekt ud. Greve fik lagt spillet en tand længere frem i 2. halvleg. Jesper Myhrmann måtte tage hånden til hjælp i en situation, hvor han blev overspillet, og det udløste gult kort og frispark. Det reddede målmand Lars Nielsen i første omgang, men det efterfølgende hjørnespark betød udligning. Lars Nielsen kom på mellemhånd, og det blev udnyttet. Kort efter bragte Jacob Nielsen Avedøre i front efter hjørnespark. Avedøre havde placeret tre mand ved den første opstander, og Casper Lauritsen sendte bolden til den bageste, hvor Jakob Nielsen uhindret kunne heade Avedøre i front. Så blev Avedøre ellers sat under yderligere pres, og en lidt tilfældig chance betød 2-2. Kort før ordinær spilletid bragte Kenneth Rasnis Avedøre i front. Greves forsvar tog alt for let på en lang bold, som Kenneth Rasnis energisk erobrede og løftede over målmanden, der kun fik det yderste af fingrene på. Bolden faldt ned for fødderne af Kenneth Rasnis, der kunne løbe bolden i mål. - At vi vinder den første sejr i foråret mod netop Greve kan ikke være bedre, kommenterede Thomas Slosarich. - Det er altid dejligt at besejre nummer 1 i rækken. Alle kender alle i Greve og Avedøre, så der er altid lidt mere end resultatet på spil. Spillet blev aldrig poleret, og det var vi heller ikke fokuseret på. Vi skulle bare have points, og det fik vi. En kæmpe indsats af midtbanen og forsvaret, der virkelig kæmpede gennem samtlige minutter. Men vi havde også heldet på de rigtige tidspunkter, og det skal man også tilsmiles af.... - Nu håber jeg, vi kan bruge sejren positivt i de kommende kampe mod Skjold i går tirsdag og så i hjemmekampen mod Frem på lørdag kl. 14.00.eb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.