Hvidovre går sammen med Malmø og Helsingborg om stort EU-forureningsprojekt

l En bedre opsporing og regulering af miljø- og sundhedsfarlige stoffer i spildevandet, proriteres højt i Hvidovre Kommune. Det er baggrunden for at Hvidovre nu er gået i tæt samarbejde med bl.a. Malmö Stad, VA-verket, Helsingborg Stad, Länsstyrelsen i Skåne samt det svenske affaldsbehandlingsanlæg SYSAV, - og på den danske side foreløbig, Lynettefællesskabets Renseanlæg I/S og Gladsaxe Kommune. Projektet er organiseret som et såkaldt Interreg IIIA-projekt og modtager økonomisk støtte fra EUs regionale udviklingsfond for Øresundsregionen. Hvidovre Kommune er i den sammenhæng hovedansøger og økonomiansvarlig. Kilderne skal opspores Projektets formål er som nævnt at videreudvikle metoder til brug for at opspore kilderne til forurening med miljøskadelige stoffer i det spildevand, der udledes til Øresund, og baserer sig i høj grad på erfaringsudveksling mellem de forskellige danske og svenske parter. På både den danske og svenske side af Øresund har myndighederne igennem de seneste 10 år målt for miljø- og sundhedsskadelige stoffer i tilløb, afløb og slam fra de offentlige renseanlæg og i vandmiljøet i Øresund. Den hidtidige indsats har i stort omfang handlet om at kortlægge udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt opgøre miljøtilstanden i Øresund. Fokus for dette projekt er kilderne i oplandet til renseanlæggene. Forebyggelse og begrænsninger ved kilderne er nødvendige, hvis miljø- og sundhedsrisikoen fra stofferne skal reduceres. Hovedparten af kilderne (industrier, sygehuse, affaldsdeponier m.m.) med udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer ligger i oplande til offentlige renseanlæg. Offentlige renseanlæg er bygget til at fjerne organisk stof og næringsstoffer, men ikke de miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som i varierende omfang vil løbe igennem renseanlæggene til vandområder, ophobes i slammet eller vil eksponere kloakarbejdere og medarbejdere på renseanlæg via luft. De miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der er i fokus i projektet, er de stoffer, som forekommer i spildevandet i de aktuelle oplande i Øresundsregionen: Tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer (svært nedbrydelige og giftige stoffer samt kræftfremkaldende hormonforstyrrende stoffer), samt udvalgte svært nedbrydelige lægemidler (herunder antibiotika). EU's Vandrammedirektiv (VRD) udpeger 32 prioriterede stoffer, som udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet og som skal være udfaset indenfor 20 år (dvs. inden 2020). 12 af disse prioriterede stoffer kan generelt relateres til industrielle punktkilder (phthalater, VOC'er, tungmetaller og tensider). Da både danske og svenske miljømyndigheder vil skulle dokumentere handling overfor VRD's prioriterede stoffer, vil disse stoffer få en særlig fokus i projektet. Projektets deltagere ønsker alle at samarbejde om at styrke den forebyggende og kildeorienterede indsats overfor miljø- og sundhedsskadelige stoffer, således at renseanlæggenes udløbs- og slamkvalitet kan overholde de nuværende og kommende miljøkrav. Samarbejde på tværs De danske og svenske kommuner har forskellige erfaringer/viden om kilder til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, metoder til at identificere og begrænse stofferne samt myndighedsmæssige virkemidler. Ved at koble disse erfaringer og gennemføre fælles udviklingsprojekter opnås der en forøget samlet effekt med styrkelse af metoder og myndighedstilgang, som kun vanskeligt vil kunne opnås ved udelukkende at samarbejde nationalt. De forventede resultater af projektet vil således både være et bedre kendskab til spildevandet og kilderne til udledningen af miljøskadelige stoffer, og udvikling af værktøjer til opsporing og regulering og endelig en metode til lokal regulering af spildevandet til brug for de kommende krav, der vil blive stillet i forbindelse med Miljømålsloven, således at de arbejdsformer, der er udviklet bl.a. omkring Lynettefællesskabets Miljøgruppe kan fortsætte. Ikke flere medarbejdere Hvidovre Kommunes bidrag til projektet består dels i medarbejderressourcer og dels økonomi til spildevandsanalyser. Medarbejderressourcerne vil svare til det, kommunen i forvejen skulle bruge i forbindelse med tilsyn, tilslutningstilladelser m.v. med virksomheders spildevandsudledning, mens udgifterne til spildevandsanalyser m.v. også kan dækkes ind af det normale budget. Deltagelsen i projektet fører således ikke til et forøget forbrug af medarbejderressourcer og økonomi, men blot at ressourcer i projektperioden koordineres med de øvrige parter i projektet. Ressourceforbruget i projektet udløser et EU-tilskud i forholdet 1:1. Disse midler anvendes fortrinsvis til konsulentydelser m.v. Projektet forløber frem til primo 2008, og det samlede budget for alle parter udgør inklusiv tilskud knap 1,3 millioner Euro. Som hovedansøger bliver Hvidovre Kommune som nævnt økonomiansvarlig for det samlede projekt. Det betyder bl.a., at al økonomi kører via Hvidovre Kommune, hvor det vil ligge på eksterne konti i kommunens økonomisystem. Der er i den forbindelse oprettet et særskilt område i regnskabssystemet, der sikrer en fuldstændig adskillelse. De økonomiske konsekvenser: På grund af krav fra EU's regionalfonde samles projektets økonomi i Hvidovre Kommne, hvilket vil betyde, at Hvidovre Kommune har skiftevis udeståender hos de øvrige parter til gode henholdsvis overskud på grund af udbetalt EU-tilskud og forudbetalte a'contobeløb fra de øvrige parter i projektet. I styringen af projektøkonomien er der derfor fokus på at minimere kontoens udsving og sikre en positiv balance ved årsskiftet 2007 og 2008. Hvidovre Kommunes eget forbrug i forbindelse med projektet, finansieres inden for de eksisterende budgetmæssige rammer. Bedre vidensgrundlag Det forventes, at projektet vil medføre et væsentligt bedre vidensgrundlag for den fremtidige regulering af spildevandsudledninger i Hvidovre. Samtidig forventes det, at projektet vil sikre et samarbejde med de centrale kommuner på den svenske Øresundskyst om de tiltag, der skal ske fremover i forbindelse med implementeringen af EUs Vandrammedirektiv samt et godt grundlag for dialogen med Miljøstyrelsen om, hvordan kommunal regulering efter Miljømålsloven kan ske fremover. mads-