Foredrag om Islam
I dag onsdag den 20. september kl.19.30 holder professor Jørgen Bæk Simonsen, der er aktuel med bogen "Hvad er Islam" foredrag i Hvidovre Kirkes menighedshus, Hvidovre Kirkeplads 3. Terrorangreb i Allahs navn rettet mod USA 2001 betød en pludselig stigning i salget af Koraner i hele den vestlige verden, men har det givet svar på de mange spørgsmål om hævn og fordømmelse af USA og vesten. Og hvorfor afstedkommer Jyllands-Postens Muhammed tegninger så voldsomme reaktioner med bl.a. afbrænding af det danske flag? Hvad er det, der sker, og hvad er konflikten bag sammenstødet mellem kristne og muslimer? Det kan være svært at danne sig et nuanceret billede af islam, fordi de fleste af os kun har et overfladisk kendskab til denne religion. Religionshistorikeren Jørgen Bæk Simonsen giver i sit foredrag et billede af islam i bred forstand.