Den svære rygning

l For nogle år siden fandt jeg i et antikvariat i Vestjylland en biologi-bog for 7. klasse. Den blev trykt i 1974, og allerede da kunne man læse et kapitel om rygningens skadelige virkninger. Og når skolebøgerne først begynder at have kapitler om forskellige emner, har disse formentlig allerede i flere år været kendt for os alle sammen fra aviser og elektroniske medier. Derfor kan det undre, når man i vore dage kan læse og høre om retssager, hvor en ryger ikke vidste, at det er farligt for helbredet at ryge. I Danmark har vi gennem snart mange år gjort en indsats for, at rygere skal holde op. Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen. Lungeforeningen, Sundhedsstyrelsen og mange andre har gennem kampagner og tilbud om rygestopkurser forsøgt at hjælpe rygere til et rygestop. Resultatet er, at der i dag dels er meget mere fokus på rygningens farlighed og dels er en mindre andel af befolkningen, der ryger. Indsatsen har haft effekt. Det seneste fokus på den passive rygning er måske nok en skærpelse, men den viser, at man nu forsøger at hjælpe den ikke-rygende medarbejder på arbejdspladser, hvor medarbejderens helbred kan komme i fare. Derved bliver der nu lagt vægt på sociale forhold og de svage i samfundet. Men hvorfor holder alle mennesker ikke op med at ryge, hvis de ved, at de lettere bliver syge – ofte med sygdomme, som er livstruende? Spørgsmålet er næppe anderledes end, hvorfor mennesker drikker meget store mængder alkohol, selv om man ved, at det er skadeligt. Der er tale om komplicerede forhold, hvor mennesker handler forskelligt, fordi deres baggrund, deres tankeverden og deres dagligdag er forskellig. Og de fleste voksne mennesker har konstateret, at der er tider i ens tilværelse, hvor man har styrke til mangt og meget, og andre tidspunkter, hvor livet måske er præget af sorg, ulykke, mistet arbejde, sygdom og andre ting, der gør, at kræfterne til en ekstra indsats for at ændre livsstil ikke er til stede. At holde op med at ryge er svært. Ingen skal bilde mig ind, at det blot er at knipse med fingeren, så er cigaretterne for altid glemt. Det kan være en hård kamp, der kan være meget svær – men som giver en ualmindelig stor gevinst for helbredet. I runde tal regner vi med, at en ryger lever ca. 8 år kortere end en ikke-ryger. Det kan man da forstå, hvis man har sit liv kært. Før rygeren dør, kan han/hun måske have en årrække med hyppige lungebetændelser, rygerlunger, åndedrætsbesvær og andre alvorlige sygdomme, som forringer dagligdagen. Kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune har besluttet, at der er rygeforbud i kommunens lokaler fra 1. januar 2007. Denne beslutning er i mine øjne et flot signal om, at kommunen nu i højere grad vil hjælpe de borgere, der selv ønsker det, til et sundere liv. Samtidig er det en vigtig beskyttelse af kommunens mange ansatte, der ellers fortsat kunne være udsat for passiv røg. Kommunens politikere har derfor vist visioner, der måske ikke umiddelbart kan mærkes om 3-6 måneder, men som er en del af den langsigtede sundhedspolitik, der skal skabe et sundere Hvidovre. Som følge af beslutningen vil der blive tilbudt rygestopkurser til kommunens borgere. De vil finde sted i sundhedscentret, når det åbner, men allerede om få uger vil der blive udbudt rygestopkurser i andre lokaler, ind til sundhedscentret er klart. Derfor skal alle, der har lyst til at lægge cigaretterne på hylden, være opmærksomme på opslag om tilmelding til kurserne.