Energiregler i øjenhøjde

Private nybyggere bør få professionelle til at sikre, at det ny parcelhus eller tilbygningen lever på til de nye energikrav

Artiklens øverste billede
Det er spændende at bygge nyt hus til sig selv og familien. Eller at bygge om eller til. Det er knap så spændende at komme på kant med bygningsreglementets energiregler. Her er der brug for hjælp fra professionelle.

Har du planer om at bygge nyt hus eller bygge til eller om? Så vil du tidligt i processen stifte bekendtskab med bygningsreglementet og de nye energiregler, som blev indført i foråret. Det er tungt eller nærmest uforståeligt stof for almindelige mennesker, og de fleste vil nok overlade det til professionelle at sikre, at nybyggeriet lever op til kravene. Alligevel kan det være rart at vide nogenlunde, hvad bygningsreglementets energiregler går ud på. Dette er et forsøg på at præsentere reglerne i øjenhøjde for kommende bygherrer og -damer. Slutfacit er, at du kun kan få byggetilladelse til dit byggeri, hvis du kan dokumentere, at huset overholder energirammen. Energirammen er et begreb inden for de nye energiregler i bygningsreglementet, som også indgår i den nye Energimærkningsordning. Når din entreprenør udarbejder et tilbud til dig, skal han dokumentere, at de konstruktioner, han bruger, vil resultere i et hus, der overholder de nye regler for et lavere energiforbrug. Kommunen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger af lufttætheden i den færdige bygning som dokumentation for, at huset ikke er for utæt. De nye huse skal opfylde bygningsreglementets krav til tæthed og lavt energiforbrug - og det medfører, at det kan blive nødvendigt at installere et ventilationsanlæg for at holde luftfugtigheden nede til gavn for både sundhed og bygningsmaterialer. For at holde energiforbruget inden for rammen vil det normalt også være nødvendigt at installere et anlæg til varmegenvinding, som udnytter varmen i den luft, der blæses ud, til at opvarme den luft, der suges ind i huset. Før dit hus kan tages i brug, skal en uafhængig energikonsulent lave en energimærkning af huset for at sikre, at de nye energibestemmelser er overholdt. Energimærkningen skal indsendes sammen med færdigmeldingen af huset. Du må først tage huset i brug, når kommunen har givet en ibrugtagningstilladelse. For at fremme det energivenlige byggeri indeholder lovgiverne to klasser af lavenergihuse. Klasse 1 har en energiramme, der kun er den halve af det sædvanlige mindstekrav til boliger. Klasse 2 har en energiramme på 75 procent. Det kan udmærket være en økonomisk fordel at bygge et lavenergihus. Dels sparer man på energien, der stadig bliver dyrere, og dels kan man blive fritaget for at slutte huset til den kollektive fjernvarmeforsyning, der måske ellers er tinglyst på grunden. Her gælder der særlige regler, afhængigt af hvor omfattende arbejdet er. Ved ombygninger forstås byggearbejder, der vedrører mere end 25 procent af klimaskærmen eller installationer, eller hvor udgiften udgør mere end 25 procent af den offentlige ejendomsværdi fratrukket grundværdien. Foranstaltningerne skal bringes i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet under forudsætning af, at den enkelte foranstaltning er rentabel. Her er vi i farligt farvand, og det er vigtigt at positionsbestemme sit byggeri omhyggeligt i forhold til bygningsreglementets tillæg 11, hvori står, at þfor de fleste foranstaltninger for parcelhuse gælder, at det kun er enkeltforanstaltninger, der skal opfylde kravene. Hvis en investering kan kaldes rentabel, skal besparelsen gange levetiden divideret med investeringen være større end 1,33. Allerede her kan man vist konstatere, at de fleste må lade sig rådgive af fagfolk, inden de går i gang med større ændringer af huset. Brancheforeningen Dansk Ventilation har en hjemmeside, hvor du kan få nogle gode råd - og hvor du kan finde nogle firmaer, der er klar til at rådgive dig om, hvordan du får et sundt hus med tilstrækkelig frisk luft. Du kan også finde bygningsreglementet og hus-eksempler på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.