"Kærgården bliver ikke den samme"

l Da vuggestuen Kærgården i juli måned brændte ned, blev det nødvendigt midlertidigt at installere de berørte børn i dagplejens legestuer Kirkebrohuse og Vanddråben. Nu er børnene flyttet over i deres "egen" midlertidige institution, om hvilken der i øjeblikket verserer end del problematik og artikelskriveri, idet forholdene ifølge forældrene ikke er børn i 0-3 års alderen værdige. Men derudover føler forældrene, at kommunen udnytter en ulykkelig situation, da man under genopbygningen samtidig vil bygge ud og udvide vuggestuen med 12 nye børn. - De nye børn er hjerteligt velkomne i vores vuggestue, men det igangværende byggeri bliver en klar forringelse af forholdene og dermed også børnenes trivsel. Man vælger at bygge ud på et areal, som i forvejen ikke er for stort, hvilket gør, at inden-og udendørsarealerne bliver betydeligt mindre. Tilbygningen, som bliver en stue til 12 børn, bygges til et hus, som kun kan kapere de på nuværende tidspunkt indskrevne 44 børn, belyser formand for forældrebestyrelsen Rikke Mathisen og fortsætter: - Fællesarealet, hvor børnene før har tumlet rundt, bliver pludselig for trangt, så de vilde hoveder ikke kan få brændt deres energi af. Derfor må børnene holdes inde på deres stuer, hvilket giver et dårligt indeklima for både børn og voksne. Støjniveauet og bakteriefloraen vil stige mærkbart, og personalet vil tydeligvis blive ramt af dette. Den nye stue optager også krybberummene til barnevognene, hvor de små sover deres udendørs middagslure, et aspekt som er så vigtigt og trygt for et lille barn. Nu lader det til, at nogle skal sove på stuerne, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt for nogen parter, siger Rikke Mathisen. Forældrene er kede af skamferingen af deres førhen meget attraktive vuggestue, hvor fædre og mødre var ivrige for at indskrive deres børn. Nu spår man, at tendensen vil vende efter de forringede forhold tages i brug. - Hvorfor inddrog man ikke en del af den store parkeringsplads til udvidelsen, og samtidig bevarede de udearealer, der nu engang eksisterer? Det ville forældre, nye forældre, personale og børn være meget bedre tjent med. Hvis man gjorde det, ville det give mening for mig, og så kan man snakke om sammenhængende børnepolitik, slutter Rikke Mathisen. bak