Han er klar til den TREDIE UNGDOM!

Multimennesket Martin Taarup, forstander på Produktionsskolen i Hvidovre, runder de 60 år på fredag

Artiklens øverste billede
Multimennesket Martin Taarup, leder af Produktionsskolen på Stevnsbovej, der fylder 6o år på fredag.

l Hvis betegnelsen "multimenneske" med rette kan påklistres nogen, må det være Martin Taarup, forstanderen på Produktionsskolen i Hvidovre, der på fredag den 5. januar runder de 60 år. Han er et nuanceret og optimistisk menneske, en visionær ildsjæl, der med sit omskiftelige virke som underviser, kunstner, dramatiker og tekstforfatter har markeret sig kraftigt igennem årene. Blev alene som 16 årig Der stod ingenlunde skrevet "kunstner og underviser" over hans vugge. Han er født i en, som han selv udtrykker det, "pæn borgerlig familie" i København. Men som bare 16 årig blev hans sikre tilværelse pludselig revet op, da hans forældre døde med en måneds mellemrum. To storesøstre og en moster tog sig af ham i den svære tid, men kort efter kom han på kost- og realskole. - Allerede dengang ville jeg være kunstner, men familien kendte Irma-Olsen, så efter skoletiden blev det i stedet til en handels- og kontoruddannelse der, fortæller Martin Taarup. - Det blev til 10 års ansættelse i Irma, afsluttende som bestyrer i Skovlundecentret og som uddannelsesleder. Så stod jeg overfor et valg, "ud og find i kaffe" for Irma, eller opfyldelsen af mine kunstneriske ambitioner. Endelig kunstner Det blev det sidste, - og sandelig et karriereskift der ville noget. Martin Taarup kom ind på Statens Teaterskole, hvor han i årene 1973-75 fik en instruktøruddannelse med dramatik som hovedfag. Han havde dog "snuset lidt" til det i Irma-tiden, hvor han om aftenen skrev teaterstykker og sange. I 1975 fik han sin debut som testforfatter med "Varm sommerdrøm" med Otto Brandenburg og Radiojazzgruppen, og samme år kom debut'en som dramatiker med stykket "Mon vi når en dag igen?" på Husets Teater. De efterfølgende år bød på mange omskiftelige opgaver med teater og revy, radio, TV-arbejde, foredrag og rejser. Og oven i det hele blev det også til flere og flere udstillinger af hans malerier med salg til store virksomheder og private samlere. På højskole I 90'erne kom der endnu et skift, idet han ved siden af kunsten, dramatikken og filmarbejdet, også begyndte at undervise på landets højskoler, bl.a. Askov, Svendborg og senest som forstander på Danebod Højskole på Als. - Jeg har arbejdet med kunst i 30 år, og det slipper jeg aldrig, bemærker Martin Taarup. - Her i begyndelsen af min tredie ungdom er jeg gået tilbage til de kritisk/satiriske tekster som jeg arbejdede med i halvfjerdserne og har fornylig udgivet en CD "Banditter i Habitter", som nok må siges at være en markering af min aversion mod dagens politiske dagsorden. Brænder for de unge - Trods mine mange gøremål, har arbejdet med unge mennesker nok altid stået i fokus for mig, både som dramatiker, underviser og forstander på diverse folkehøjskoler. Jeg tror på at hastværk er lastværk, og stiller mig meget kritisk over for de forringelser man byder uddannelsessystemet i dag. Der er ingen tvivl om at Martin Taarup, der har været forstander for Produktionsskolen i Hvidovre i snart 5 år, brænder for at de mange unge mennesker, der kommer igennem skolen hvert år, skal have de bedste muligheder og mere tid til at finde ud af hvad de vil i livet. - Jeg vil benægte, at året 2006 har været svært for Produktionsskolen, med store forandringer, bl.a. ny lovgivning og vejledning, samtidig med at flere skoler, bl.a. Gladsaxe og Fløng lukkede. Vor opgave er at gøre unge mennesker i alderen 16-21 år, der ikke ved hvad de skal lave, klar til et job. Vi har ca. 100 elever, hvoraf godt halvdelen er fra lokalområdet, - de kommer kl. 8 morgenen og får fri kl. 15. Hvis de ikke kommer, bliver de trukket i løn. Skolen er blevet trimmet og gjort mere erhvervsrettet de senere år, og - trods et mindre underskud i 2006 - syntes jeg, det går rigtigt godt, slutter Mratin Taarup. I anledning af 60 årsdagen holdes der reception for Martin Taarup på fredag den 5. januar på Produktionsskolen i Hvidovre, Stevnsbovej 1, fra kl. 14.00 til 17.00. mads-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.