Med på "Formland"
Blandt de mere end 600 udstillere, der har tilmeldt sig til "Formland"-messen i Herning Messecenter i dagene fra fredag den 11. til mandag den 14. august, er en række lokale virksomheder fra Hvidovre, bl.a. Babyliss Albaline A/S, Avedøreholmen 84, Broste Copenhagen A/S, Sydholmen 9-.17, Edo Copenhagen ApS, Nordholmen 2, Fog, Ræbild & Toft I/S, Bibliotekvej 68, KitchenArt Scandinavia ApS, Jernholmen 48 D, og Le Creuset, Jernholmen 54 A. Messen, der betegnes som et aktivt handelsmekka og inspirende oplevelsesland, præsenterer nyheder inden for møbler og tekstiler, brugskunst, isenkarm, keramik og gaveartikler, souvenirs, legetøj og hobbyartikler, samt tøj, smykker, lædervarer og tilbehør af næsten enhver art. I forbindelse med åbningen næste fredag foretages overrækkelsen af "Formland-Prisen".