Sprøjtegifte når hurtigere grundvandet i Hvidovre

Når du bruger sprøjtegifte i haven, forurener du grundvandet endnu hurtigere, fordi du bor i Hvidovre - tyndt lag af ler og sprækker i leret er årsagen

Artiklens øverste billede
Graver man i jorden vil man hurtigt se, at lerlaget i Hvidovre er tyndt. Kun 5-10 meter i forhold til det gennemsnitlige lag på 15-30 meter. (Modelfoto fra Kettehøj).

Når nogle af Hvidovres borgere eller virksomheder hver sommer vælger at få bugt med ukrudtet ved hjælp af sprøjtegifte, ved de fleste, at det egentlig ikke er særlig sundt for vort drikkevand at bruge pesticid-fyldte midler som Round Up. Alligevel springer rigtig mange over, hvor gærdet er lavest, istedet for at bruge gasbrændere og rå arbejdskraft og dermed skåne grundvandet. Hvad mange ikke ved er, at man som Hvidovreborger gør endnu mere og hurtigere skade på grundvandet, når man bruger sprøjtegifte her i byen. Årsagen er ler. Eller rettere sagt manglen på samme. Under den danske muld ligger et lag af ler, der fortsætter mange meter ned mod laget af kalk - og dermed vort grundvand. Tykkelsen af dét ler-lag er typisk i Danmark på 15-30 meter. I Hvidovre er laget af ler kun 5-10 meter tykt. Da leret fungerer som et filter, der forhindrer giftstofferne fra f.eks. ukrudtsmidler i at nå grundvandet, når pesticiderne Hvidovres grundvand langt hurtigere, end det er tilfældet i andre kommuner - især ind mod midten af Sjælland. - Derudover spiller endnu en faktor ind: Normalt er ler kompakt og dermed en god si, der kan filtrere urenhederne fra. Men vi ved fra forsøg, at leret i jorden i Hvidovre ikke er en kompakt masse, men en masse med sprækker i. Derved fungerer det filter, der trods alt er, ikke så godt som andre steder, forklarer Lars Thiesson, der er leder af Vandforsyningen i Hvidovre Kommune. Årsagen til, at laget af ler i Hvidovre er langt tyndere end andre steder, skal findes helt tilbage til istiden. Forklaringen er kompleks men kort fortalt synes det ringe ler-lag at have noget at gøre med Hvidovres placering ved kysten. - I dette tilfælde i hvert fald, for det behøvede faktisk ikke at være sådan. Men skal man give en kort forklaring kan man godt sige, at kysten spiller en rolle. Helt ude ved kysten i Hvidovre kan man også se, at der slet ikke findes et lag af ler. Sprøjter man gifte ud hér, ville det nå grundvandet lige med det samme, siger Lars Thiesson. - Skal man finde en fordel ved det tynde ler-lag, er det, at selv om problemerne kommer hurtigt, forsvinder de også relativt hurtigt igen - typisk mellem 25-100 år, hvilket er hurtigt i vandbranchen, fortsætter Lars Thiesson. Hvor andre landsdele end ikke kan måle mængden af giftstoffer i grundvandet endnu, har vi i Hvidovre konstateret spor af BAM. BAM er resultatet af brugen af pesticider for årtier siden. Pesticider, der siden er blevet forbudt, da man opdagede, at de rent faktisk var farlige for grundvandet. - Problemet er i dag, at der er masser af sprøjtegifte, der er godkendt, men vi kender ikke konsekvensen af brugen endnu, siger Thiesson. Samtidig påpeger lederen af Vandforsyningen, at de officielle vurderinger af om et pesticid havner i grundvandet laves på lands- og verdensplan, hvor man kun tager højde for, hvordan jorden ser ud gennemsnitligt - ikke at den ser værre ud i Hvidovre med tyndt ler-lag og sprækker i "sien". Som bekendt tog Hvidovre Kommune i 1996 initiativ til at afskaffe brugen af pesticider i Hvidovre. Efter aftale med forretningerne i byen blev Round Up fjernet fra mange butikshylder. Boligselskaberne - der ellers lystigt havde sprøjtet løs med pesticider - stoppede med sprøjtemidler. Og aftalen har haft en effekt - på trods af at tre butikker i dag alligevel forhandler Round Up. I rapporten "status over pesticidforbrug og undersøgelser i Hvidovre 2004" har 81 ud af 87 boligselskaber i Hvidovre svaret, at de stort set ingen sprøjtegifte bruger. 6 boligforeninger har ikke svaret i undersøgelsen. - Efter min mening er boligselskaberne "de gode i klassen" i denne sammenhæng. Vi véd, at de har brugt rigtig mange sprøjtemidler, og i 2004 brugte de kun ca. 1 % Round Up i forhold til, hvad de brugte i 1995. Det skal de have ros for, slutter Lars Thiesson.ark

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.