Styr på bulerne
Forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, indsamler løbende oplysninger bl.a. om hvor mange skader vores biler får, hvad det koster at udbedre skaderne og hvornår skaderne sker. Statistikken viser f.eks., at de værksteder, som udbedrer skader for forsikringsselskaberne, i 2004 reparerede godt 267.000 skader til en samlet værdi af knapt 2,6 milliarder kroner, og her af udgjorde arbejdslønnen de godt 830 millioner kroner. (LNB)