Den varme hundelort
Kært barn har mange navne, og hundens efterladenskaber er blevet tildelt mange betegnelser gennem tiderne. En læser kaldte engang hundens biprodukt for en "morgengave på græsplænen", og samme forsøgte at imødekomme hund og hundeejers svineri med et muntert og venligt vink med en vognstang. Grundejeren berettede om, hvordan han placerede små flag i hver enkelte "gave" på græsplænen i forhaven. Men denne foranstaltning synes ikke at have spredt budskabet over byens fortove og grønne arealer. Det er klart ejeren, som står med ansvaret overfor placeringen af hundens nødtørft, da makkerparret i snor føres an af det tobenede og enerådige væsen. Med stor præcision kan den bestemte fører dumpe den ildelugtende hilsen i formskrift - indenfor snorens radius. Derfor kan man også undres over, at der ofte ses ekskrementer midt på fortovet, i indkørslen eller sågar på toppen af halve meter høje sten. Hvis hunden skal af med ryggens indhold på gaden, hvorfor så ikke samle den varme "napalm" op, inden den slæbes med ind i bilen eller hjemmet og forplanter sig som en evig wunderbaum i måtter og gulvtæpper? Mange kender den falske hellighed, som gør en stor dyd ud af binde de sorte plastikposer rundt om hundesnoren, så alle kan se den korrekte hundelufters intentioner. Vedkommende bruger især posen, når der er tilskuere til komponistens opbygning af nodesystemets F-nøgle på gader og stræder. Hvorefter, i al diskretion, den sorte pose med misèrens indhold bliver henkastet i hække og haver. Så er der parkernes rolle som hundetoiletter, hvilket fortrænger de legende børn fra fodboldkampen og sommerhyggen i de grønne områder. De er derimod henvist til at lege på vejene, så hundene kan løbe frit og undgå at blive kørt ned i trafikken? Kommunens Park-medarbejdere opstiller massevis af skraldespande i byen, men hundelortene tværes til stadighed ud i skosålerne og mellem tæerne på brugerne af den friske luft. Plages hundeejere ikke af lort under skoene, siden denne makabre indstilling florerer i bedste velgående?