Han vender tilbage til lokalavisen

Ole Adrian Sørensen bliver 50 år på lørdag

Artiklens øverste billede
Ole Adrian Sørensen.

l Han har prøvet lidt af hvert i bladbranchen, journalisten Ole Adrian Sørensen, der på lørdag den 25. november bliver "rigtig voksen", når han runder de 50 år. Han er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium, og var lærer på Avedøre Skole fra 1980 til 1987, inden han startede på sin journalistiske løbebane på Hvidovre Avis. - Min ungdomsambition var at blive lærer eller journalist, og sjovt nok blev begge ønsker jo indfriet, siger Ole Adrian Sørensen. - Min indgang til journalistikken kom vel fra badmintonsporten, hvor jeg lavede HBC-nyt, og derfra kom til Hvidovre Avis' redaktion. Jeg havde nok håbet på at skulle skrive sport i lokalavisen, men det blev til alt muligt andet, - politik, skole, interviews og politistof. Det gav nok lidt alsidighed, og jeg husker tiden som fire gode læreår, der gav en god ballast. Et forgrenet virke Fra 1990 og frem til i dag har Ole Adrian derefter været "skrivende" indenfor vidt forskellige landsorganisationer og foreninger. I 2 år var han redaktør for erhvervsfiskernes ugeavis "Dansk Fiskeri Tidende" og senere ansvarshavende chefredaktør i Dansk Fiskeri Forening. I årene 1991 til 1995 var han pressechef i Dansk Epilepsi Forening, for derefter at "gå i hundene" som chefredaktør for Dansk Kennel Klubs magasin "Hunden" i 7 år. De sidste 5 år har han haft sit virke ved Grænseforeningen som informationschef og redaktør. - Men nu er jeg altså vendt tilbage til udgangspunktet, og det er jeg bestemt ikke ked af, siger fødselaren, der fra den 15. i denne måned igen er medarbejder her på Hvidovre Avis. Hensyn til familien - Er det bevidst, at du i så mange år har arbejdet for landsorganisationer og foreninger? - Det kan man godt sige, - det med meget rejseri og deadline i uge- og dagspressen, har nok været fravalgt af hensyn til familien. Men det har sørme ikke været en kedelig eller uinteressant tid. Jeg har da lavet face-to-face-interview med mange kendte mennesker, bl.a. Nyrup, Anders Fogh og prins Joachim. Prinsen er Sydslesvig-protektor og på Amalienborg fik jeg ham endda med op ad en lille loftsstige og op på taget, da vi skulle lave et godt billede. Det var en sjov dag... Ole Adrian Sørensen koketterer med at han er "rigtig århusianer", hvad man bestemt ikke kan høre på sproget. Men han flyttede også til Hvidovre som 2 årig, hvor familien fik lejlighed i Bredalsparken. Han har altid været meget sportsinteresseret. I drengeårene var det fodbold i HIF, og derefter masser af badminton i HBC. - Jeg ville så gerne være den bedste og trænede flere gange dagligt i HBC-hallen. Men talentet rakte desværre ikke til eliten, resignerer han. Fødselsdagen blev fejret i hvidt tøj med alle vennerne i sidste uge, og på selve den runde dag på lørdag gælder det familien. mads-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.