På rejse med vandet

l Det er ikke hver dag, man bliver inviteret en tur i kloakerne. Men når muligheden nu byder sig til, og civilingeniør og leder af Kloakforsyningen, Bjørn Nielsen gerne vil vise rundt, så siger man selvfølgelig: -Ja tak. Baggrunden for turen skal findes i august måneds heftige regnskyl, som satte dele af kældrene i Hvidovres parcelhuskvarterer under vand. Vi vil prøve at følge spildevandets rejse fra en ny brønd på Muslingevej i Hvidovre syd, over Muslingevejens pumpestation, videre til pumperne ved Hvidovre havn, derfra til Kystagerparkens overløbsbassin, ind til Åmarkens pumpestation, der til slut trykker vandet ud på den sidste rejse til rensningsanlægget, Damhusåen. Opbygning For at forstå kloaksystemet, må man skelne imellem to typer af kloakrør, nemlig topstrækninger og hovedledninger. Kloakernes rør opsamler spildevandet, og man kan sammenligne dem med et træ, hvor hovedstrækningerne er træets stam-me og topstrækningerne er grenene. Ved korte voldsomme regnbyger opstår problemet med overfyldte rør i topstrækningerne, som i sagens natur fyldes først. Dette kan give anledning til midlertidige oversvømmelser, som man så det på Lodsvej inden renoveringen. Men ved langvarig regn fyldes også hovedledningerne med langvarige oversvømmelser til følge. Hvis kloakvandet nogensinde skal nå rensningsanlægget, skal det enten pumpes, eller også skal niveauforskelle i landskabet hjælpe vandet på vej. Nu er Hvidovre flad som en pandekage, og der er grænser for, hvor meget fald der kan laves på kloakrørene. Derfor har man spredt brønde ud over hele kommunen, som opsamler vandet, og leder det ned til dybereliggende og større rør, disse rør leder herefter vandet frem til pumpestationerne. Muslingevej Vi starter vores tur på Muslingevej, hvor entreprenørfirmaet, M.T. Højgaard er ved at placere en ny brønd. Den ser imponerende ud, brønden, sådan på størrelse med et bedre kollegieværelse, men den skal altså tilbringe sit liv dybt under jorden. - Brønden skal tilsluttes to 120 cm kloakrør, så det er noget der kan transportere noget vand i en fart, forklarer formand, Kurt Jensen fra M.T.Højgaard. Han fortæller også, at denne IBF brønd er af rigtig god kvalitet: - Vi har tidligere forsøgt at bruge et andet mærke, men klog af skade bruger vi nu udelukkende IBF modellen. Brønden er fremstillet i Nordjylland efter mål og med to tude for 120 cm rør samt et tilløb på 60 cm, desuden er den udstyret med et mandehul eller en rist i toppen. Vores turleder, Bjørn Nielsen fra Kloakforsyningen, forklarer efterfølgende, at præcis dette sjak på Muslingevej er Hvidovre Kloakforsyningen meget tilfredse med: - Vi prøver altid at bruge sjak, hvor der er en god ledelse, og folkene kan arbejde sammen, men det er desværre ikke altid tilfældet. Er det Lodsvej du hentyder til? -Ja for tænk en gang, der lagde entreprenøren rørene med fald den forkerte vej. Men han har selv tilbudt, at omlægge rørene uden beregning - men Kloakforsyningens omdømme har lidt en knæk. Så det er vi ikke stolte af. Vi tager fra Muslingevej og kører forbi Hvidovre Havns pumpestation. Vi undlader at gøre holdt, fordi der senere vil blive mulighed for at se nogle lignende pumper andetsteds. Kystagerparken Kloaksystemer ville sikkert være det nemmeste i verden, hvis ikke det styrtregnede af og til. Men på grund af naturen, må Kloakforsyningen lave bassiner til aflastning af rørsystemet. Disse bassiner er oftest placeret under jorden, og der skal en guide som Bjørn Nielsen til, hvis man overhovet skal finde dem. På vores rundtur gør vi derfor holdt ved Kystagerparkens bassin, der er nabo til "Bjerget" bag Åmarkens station. Bjørn åbner en undseelig lem i jorden med specialnøgle, og en stige kommer til syne. Vi klatrer ned af stigen og tænder lyset og står så midt i bassinkammeret. Kammeret er stort 25x53m og 4,5m dybt, og dermed på størrelse med et olympisk konkurrencebassin: -Her er plads til 6.000 m3 vand, forklarer Bjørn Nielsen, og kammeret har været fyldt to gange siden, det blev bygget. På væggene kan man tydeligt se, hvor højt vandet har stået på grund af aflejringer, og under loftet ses nødoverløbet med direkte udløb, hvis det skulle gå helt galt. Udgravningen af kammeret Da jord- og betonfolkene gravede ud til bassinkammeret, kom de til at slå hul ned til kalklaget i jorden. Grundvandet løber i kalken og jorden ovenover virker ligesom en prop på grundvandet, så da de brød ned til kalken, kom vandet sprøjtende op. Det forårsagede faktisk en grundvandssænkning i hele området. Men Bjørn er stolt af Kystagerparkens bassin og viser det ofte frem som et eksempel på Hvidovres avancerede kloaksystem: - Når vi har gæster med herude, så viser vi dem altid en såkaldt skylning af kammeret. Man kan ved selvsyn konstatere, at der ikke ligger noget slam på bunden, og det er fordi, det bliver skyllet af og til. Selve skylningen foregår med 64 kubikmeter vand, som ligger i en reservetank og kan udløses på én gang. - Det er vist, det der hedder en effektiv gulvvask, griner Bjørn Nielsen. Efter Kystagerparken viser Bjørn Nielsen Åmarkens pumpestation, der ligger som nabo til bassinet. Dette er den sidste pumpestation inden, vandet når rensningsanlægget Damhusåen. Selve pumpestationen har til huse i en gammel murstensbygning fra 1930'erne, og inde i bygningen kan man kigge ned i kælderen og se de enorme pumper, som er monteret lodret. Bjørn siger at denne pumpestation er så vital, at der er lavet back-up på strømforsyningen via en mobil dieseldrevet generator, som står udenfor. Generatoren kan levere 150 Kw eller 204 Hk nødstrøm til el-tavlen. En ting man bemærker på Åmarkens pumpestation er de mange duer, de tilhører en klub, som har fået lov at holde til på pumpegrunden. Til gengæld sørger due-klubben så for græsslåning og klipning af hækken: - Så det er en fin ordning for begge parter, siger Bjørn. Hvordan ved I egentlig, hvor store kloakrør, der er brug for i Hvidovre? - Vi bruger statistik til udregningen, siger Bjørn Nielsen, og oplysningerne indsamles af fire regnmålere i kommunen. Disse målinger har givet anledning til en revision af de hidtil anvendte rørstørrelser, fordi nedbørsmængden er tiltagende - mere vand kræver større kloakrør. Vejs ende Som sagt er vandet fra Muslingevej løbet gennem tre pumpestationer, inden det nåede Damhusåen. Men transporten er foregået med hjælp fra elektriske pumper, og de arbejder ikke gratis. Derfor er strømforbruget temmelig højt i Hvidovre, fordi al spildevand skal løftes mekanisk. Som sidste punkt tager vi en af to mobile slamsugere i nærmere øjesyn. De holder til på Teknisk Forvaltning på Høvedstensvej. Det er nemlig sådan - hvad mange sikkert ikke ved - at slamsugning er gratis i Hvidovre. Mange husejere har selv afholdt udgifter til sugning via private selskaber, fordi de ikke vidste, at kommunen har en sådan ordning: - Men man kan bare ringe til kommunen, fortæller Bjørn Nielsen. jr