Flere kommuner kræver penge for parkering

Antallet af kommunale betalings-parkeringspladser er stigende. Det viser en undersøgelse, som FDM har foretaget blandt 17 af landets største kommuner. Undersøgelsen har haft fokus på omfanget af betalingsparkering i de største byer i Danmark. Undersøgelsen viser også, at både P-afgiften og kommunernes indtjening på parkering stiger. - Parkering er en del af infrastrukturen. Derfor bekymrer det FDM, at parkeringspladserne bliver brugt som en skatteskrue. Vi så gerne, at pengene fra indtægter på parkering blev øremærket udbygning af nye parkeringspladser eller udbygning af vejene, siger FDMs adm. direktør, Thomas Møller Thomsen. Af de 17 kommuner FDM har undersøgt har over halvdelen kommunale betalings-p-pladser. I 78 % af de kommuner, der har betaling, er taksterne steget siden der blev indført betalingsparkering i kommunerne. I København og i Kolding er antallet af kommunale p-pladser samtidig faldet. I København er årsagen, at kommunen har valgt at nedlægge 2.656 betalings-p-pladser fra 1992-2005. Samtidig er taksterne i gennemsnit steget med over 180 % i samme periode. - Det burde være kommunens ansvar at sikre, at der var p-pladser nok. Det virker betænkeligt, når man f.eks. i København forsøger at løse parkeringsproblemerne ved at sætte priserne op på parkeringen, i stedet for at skabe flere pladser, siger Thomas Møller Thomsen. Undersøgelsen er foretaget før Kommunalreformen og er baseret på tal fra Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Kolding, København, Lyngby-Tårbæk, Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Silkeborg, Svendborg, Vejle og Aalborg Kommune. Århus, Randers, Herning, Horsens og Greve kommuner har ikke svaret på FDM's forespørgsel.