Får 2,2 mio. kr. til videre forskning
Speciallæge, dr.med. Lars Herluf Rasmussen, Hvidovre, der har sit virke ved Åreknudeklikken Næstved, og Lars Bjørn Rasmussen, Kirurgisk Klinik Roskilde, har fået bevilget 2,2 mio. kr. af Fonden til Faglig Udvikling af Speciallægepraksis. Pengene skal anvendes til videreførelse af de to kirurgers forskning i effektiv og skånsom behandling af åreknuder med laser og skum med henblik på fortsat forbedring af åreknudebehandlingen. Det skønnes, at omkring 15.000 personer opereres årlig i Danmark for åreknuder, og de fleste af disse operationer foregår i speciallægepraksis.