Demens
Arrangementet "Demensdage i Hvidovre", med orientering og debat for pårørende og fagligt interesserede, fortsætter i aften, onsdag den 18. april kl. 19.00 på Engstrandskolen. Aftenens tema er "De pårørendes situation", og her medvirker psykolog, demenskonsulent Susanne Kaagaard fra Frederiksberg, og pårørende Kirsten Enemark. Blandt emnerne, der diskuteres, er omsorg, sygepleje, aktiviteter, i eget hjem, aflastning eller institution?. Mødeserien slutter iøvrigt med et debatarrangement mandag den 30. april samme sted. Tilmelding forud til AOF, tlf. 36 39 00 00.