VI BØR HAVE NOGET AT VÆLGE IMELLEM

Bliver Atlantic Fritidscenter nu til BURHØNSERI?, skriver YVONNE LARSEN:

I den seneste tid har der været en del skrivelser her i avisen om sammenlægningen af Atlantic- og Bredalsparkens fritidshjem og klub i Gungehus distriktet. Nu vil jeg også deltage i debatten. Mine 2 drenge og jeg var med til høringen på kommunalbestyrelsesmødet og det var med stor glæde, da vi konstaterede, at sagen ikke blev vedtaget på dét møde. Resultatet af mødet blev, at forslaget skulle gå om til en ny debat, da der var kommet nye oplysninger i sagen. Det viser sig blandt andet, at Finn - Atlantic lederen - har fået mundkurv på af skoleudvalget, og derfor ikke har måttet informere forældrebestyrelsen eller sit personale før et forslag til en ændring lå klar. Det virker på mig som om, at det er politikere og andre, der ingen viden har eller manglende interesse og som tænker meget i økonomi, som sidder og træffer beslutninger. For det kan ikke være personalet - pædagogerne, der til dagligt arbejder med børnene, som har været med til at beslutte disse 2 forslag. For så vil jeg personligt mene, at de glemmer at tænke fagligt. Dette siger jeg ud fra de 2 forslag, som har været ude til høring. De 2 forslag er så mangelfulde og tager ikke hensyn til evt. tilflyttere til kommunen, det frie valg eller at børnene skal stuves sammen i dagligdagen. DET RENE BURHØNSERI. For mig at se er denne sammenlægning igen død. Der er ingen tillid og tro på et kommende samarbejde, som skoleudvalget selv har været med til at ødelægge. Nej, skoleudvalget må nu tænke andre tanker og hjælpe Bredalsparken på en anden måde. Jeg finder det helt og aldeles uacceptabelt, at man skal stuve 225 børn sammen i Atlantic fritidshjem, og undskyld mig, hvor skal børnene være? Oven på bordene, inde i skabene, ude på toiletterne. Jeg ved godt, at man måler lokalerne op i kvadratmeter, og det svarer så til et antal børn. Man kan jo ikke bare måles op, og så er det tomme lokaler, børnene skal være - opholde sig i. For kvadratmeterne under reoler, stole, borde, toiletter, depot rum, garderober og meget andet, kan jo ikke regnes med, som plads, der hvor børnene skal være/opholde sig. På et fritidshjem skulle der gerne være plads til eks. bordtennis, sofa, borde, stole. Hobbyrum, hvor børnene kan være kreative, og en masse andre aktiviteter inde som ude, som kan være med til, at udvikle vores børn på en kreativ, sportslig måde eller bare give børnene en mulighed for, at slappe af fra de andre børn og den stressede hverdag. I fritidshjemmets åbningstider, som det er i dag, bruger de jo, de samme lokaler som skolen bruger. Det er da bestemt ikke den bedste løsning, at fritidshjemmet bruger samme lokaler som skolen. For der er ikke meget plads at bevæge sig på, når der er 25 borde og stole i et lokale. Hvordan skal det så gå nu hvor man vil stuve flere børn sammen på fritidshjemmet? Eller er det så meningen, at skolens pedel eller er det fritidshjemmets personale, som skal flytte borde og stole frem og tilbage imellem skole og fritidshjems brug, hvis der skal være plads til børnene? Jeg forstår nu ikke helt sådan en opmåling af kvadratmeter i vores institutioner. Jo ældre børnene bliver, jo mindre plads behøver de, fordi de jo ikke løber så meget rundt, når de bliver ældre. Undskyld mig, men mine drenge vokser og bliver derfor større, de bruger derfor mere plads. Selv om de er blevet større, løber de da stadigt rundt, og det vil jeg håber, de gør mange år endnu. Så hvorfor skal større børn have mindre plads at udfolde sig på? Når nu skoleudvalget har lavet 2 forslag, så forstår jeg ikke, at der ikke er taget højde for, at der i Gungehus distriktet igen skal være mulighed for, at vi kan vælge hvor vores barn skal gå på fritidshjem eller i klub. Det vil jo passe fint, at der er noget at vælge imellem, om ens barn så er til en lille eller en stor institution. Hvis skoleudvalgets forslag bliver vedtaget og vores børn ikke trives i det nye fritidshjem eller klub. Er vores børn nødt til, at finde fritidshjem/klub i et andet distrikt, og derved mister de det sociale samvær med deres klassekammerater. Hvorfor benytter Kommunen ikke bare nogle af de tomme huse, som findes i distriktet, måske de kunne bruges til en klub eller hvad med, at bygge uden på de 2 nuværende institutioner? Jeg er af den klare overbevisning - bliver der kun én mulighed i Gungehus distriktet -så vil man ødelægge fritids- og klublivet. Og hvor skal vores børn/unge så opholde sig? På gadehjørnerne, på biblioteket, gruppedannelse, uro på gaden m.m.. Dette gælder jo ikke bare i Gungehus distriktet, men i hele kommunen. I kommunen skal der være mulighed for at vælge, hvor man vil gå, der skal være personale nok i vores institutioner, så får vi bedre sociale børn/unge i Hvidovre kommune. Måske skulle skoleudvalget og kommunen tænke mere over dette. Venlig hilsen Yvonne Larsen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.