Var ved at brænde inde
lDen første dag i måneden var ved at ende galt for en 93 årig kvinde i Egevolden. Til alt held kom hjemmeplejen forbi ved et af sine rutinebesøg og erfarede, at røgalarmen var aktiveret pga. kraftig røgudvikling. Den ældre dame havde tilsyneladende glemt en lyskrans med stearinlys. Hjemmehjælperen fik slukket branden og ringet efter brandvæsnet og en ambulance, da kvinden skulle til observation for røgforgiftning. Det var godt det ikke udartede sig, det kunne være endt meget værre, oplyser politiet. Det skete klokken 21.40.