Sne over Hvidovre
Hvidovre tog snestormen med ro
Snestormen, der i sidste uge ramte Danmark, kunne også mærkes i Hvidovre. Selv om en stor del af bilisterne, efter vejdirektoratets råd, valgte at lade bilen stå hjemme, var kommunens snerydningsbiler allerede tidligt i fuldt sving for at gøre gader og stræder bare en anelse farbare. De bilister, der alligevel så sig nødsaget til at bevæge sig ud i vintervejret, måtte bruge lang tid på at gøre deres bil køreklar og væbne sig med tålmodighed, fordi vejene var svære at manøvrere på.