Hvem vil sy og strikke til julemarked?
Vi lader flittige hænder arbejde, og resultatet bliver en række fine håndarbejder, der anvendes til præmier i tombolaen ved det årlige julemarked i Medborgersalen. Men vi kunne godt være endnu flere damer på holdet... Det fortæller VITA CHRISTENSEN, der er leder af Ældre Sagens håndarbejdsgruppe, der samles i Værestedet i Avedørelejren, Vestre Kvartersgade 5, hver tirsdag fra kl. 14.00 til 17.00. Interesserede må meget gerne ringe på tlf. 36 78 64 81.