Camper nr. 1

Jørli Petersen prøvekører Kia Carnival 2,9 LX Camper til 299.999 kr.

Artiklens øverste billede
Man kan godt sige frit valg på alle hylder om Kia Carnival. Den fås med plads til tre på gule nummerplader, med plads til seks som tidens mest populære autocamper og i original MPV-udgave med plads til syv.

Kia Carnival har uden konkurrence været den mest solgte autocamper i Danmark de sidste mange år. Siden den første Carnival dukkede op i 1999, er der solgt 4.800 eksemplarer, hvoraf de 1.700 kører på gule nummerplader, mens resten, og det er langt de fleste, er solgt som autocampere. Umiddelbart lyder det underligt at montere et minimalistisk telt midt i taget, sætte et lige så minimalistisk køkken bagest i bilen og fjerne en af de syv siddepladser, men selv om det koster penge at ombygge den helt nye bil, er der mening med galskaben. Når bilen er en såkaldt autocamper, kan man nøjes med en afgift på 60 procent, mens samme bil uden telt og køkken beskattes med den normale høje afgift på 180 procent. Den nye udgave af Carnival er en anelse mindre end forgængeren. I rene mål er den ikke meget større end en stor stationcar. Mindre, men bedre Den nye Carnival går mod strømmen. Normalt er en ny model større end forgængeren, men denne Carnival er 12 centimeter kortere. Akselafstanden er forkortet med 1,5 centimeter, mens bilen er blevet otte centimeter bredere. De ændrede mål giver akkurat de mål, som vi mener, er den nye Carnivals fordel. Den nye model er betydeligt lettere at manøvrere, vendediameteren er reduceret voldsomt, og den kortere længde og den lidt kortere akselafstand gør det lettere at få bilen parkeret ved supermarkedet. Skydedørene er i behold, og hvis man vælger alt andet end grundudgaven, er dørene eldrevne. Der er elruder i skydedørene, og på de bedre udstyrede udgaver er de bageste sideruder også elektriske. Placeringen af sæder er også ændret. Den gamle model Carnival havde to sæder på række to, mens de tre sidste personer blev klumpet sammen på sidste række. Den nye model har plads til tre på række to og to på række tre. Som camper betyder det, at man får en 6-personers bil, hvor det venstre sæde på bageste række er fjernet. Alle sæder er individuelle og kan flyttes og vendes efter behag, og det er muligt at sidde nogenlunde komfortabelt på bageste række. Både siddehøjde og benplads er ganske pæn, og mellem de to gode forsæder er der næsten uanede mængder af plads. Så meget at Carnival som varebil vil kunne monteres med det eftertragtede midtersæde, så man kan køre tre personer på gule nummerplader Meget mere motor Motoren i den nye Carnival er indtil videre en 2,9 liters commonrail diesel, der er ændret på så mange punkter, at der er tale om en ny motor. 2,9-motoren yder 185 hk og 343 Nm allerede fra 1.500 omdrejninger. Gearingen er lav i første gear, herefter er der et ganske stort spring til 2. gear, så det kniber lidt med at accellerere fra meget lav fart i 2. gear. Bilen skal have lidt ekstra tilløb, før der kommer skub i den nye Carnival, men så snart vi nærmer os de 1.500 omdrejninger, er der masser af træk i bilen. En 2,9 liters dieselmotor lyder af mange kræfter, og det er det også, hvis man lige lærer fidusen og bruger 1. i stedet for 2. gear, når bilen ruller i skridttempo. Den nye Carnival er klart bedre end sin forgænger. Den har både forbedret undervogn og mere komfort. Bilen er ikke så dramatisk understyret som tidligere og har betydeligt flere kræfter over et meget bredt område, hvis man altså husker at holde bare et minimum af omdrejninger på motoren. Vi vil også give Kia et lille plus for dækvalget på standardbilen. Carnival kører med dæk fra Bridgestone som standard. Det giver øget brugsværdi, og så er det vel også et plus, at det nye design er forbedret. Vi er især glade for, at det store luftindtag forrest på Carnival nu er forsvundet, og så får Carnival endnu et plus for at have ESP som standard foruden seks airbags og andet sikkerhedsudstyr. Den nye Carnival har været ude hos forhandlerne et par måneder, og interessen har været stor. Det kniber med at få ombygget tilstrækkeligt med biler til den lave 60 procents afgift, men man kan forkorte ventetiden ved at vælge bilen med alle syv sæder som rigtig MPV. Så stiger prisen til godt 450.000 kr., og det er forklaringen på, at 45 procent af alle Carnival sælges som autocampere, 35 procent sælges som varebil, mens kun hver femte køber vælger den dyreste løsning. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.