Nødopkald blev afvist, da øksemand gik amok

- Hjælp, hjælp, forsøgte ofret i den desperate situation i røret til alarm 112, mens øksen smadrede gennem hoveddøren. - Slap af din tosse, lød det fra centralen

Artiklens øverste billede
Døren som øksemanden forsøgte at trænge igennem.

lSøndag eftermiddag skete det, der ikke måtte ske. Før har Hvidovre Avis kunnet berette om en mand, som har skabt skræk og rædsel med sine kamphunde i Risbjergkvarteret. Søndag skræmte han livet af beboere i området - værst gik det udover en villa, hvor manden gik amok med en økse på hoveddøren og fremsagde mordtrusler. - Slap dog af din tosse, var beskeden fra alarmcentralen, da beboerne forsøgte at tilkalde politiet. Afdelingsleder, af den Operative Kommunikation, Uffe Uldahl Nielsen, kender til sagen, men kan ikke udtale sig om verserende sager til pressen. Gassede manden ud Leder af nærpolitiet i Hvidovre, Johnny Christiansen, bekræfter politiets indgriben på Torstensvej, og at personen er kendt i kvarteret for andre sager. - Klokken 16.49 i søndags rykkede vi ud til adressen, da en 28 årig mand forstyrrede beboerne i et hus ved at banke hårdt på døren, mens han råbte; - Luk mig ind eller jeg smadrer døren. Man nægtede at lukke manden ind, hvorpå øksen gik igennem ruderne i indgangspartiet. Bag døren fik den mandlige beboer glasskår i ansigt og øjne, mens kvinden i huset foretog nødopkald. Udenfor stod gerningsmanden og lavede halshugningstegn, mens han kom med direkte mordtrusler. Da politiet mødte op på gerningsstedet med opbakning fra Beredskabsafdelingen i København i form af 10-12 mand, var gerningsmanden løbet over vejen til sit eget hus. Indefra grunden havde han kort forinden smidt brosten og lignende mod ofrenes hus, og et vidne fortæller, at politiet også blev udsat for trusler og kasteskyts. - Man forsøgte at kalde manden ud af huset, men det nægtede han. Og da han var bevæbnet med en økse, så tog man ingen chancer. Klokken 18.30 skød man gas ind i huset, typisk gennem et vindue, og efter et minut overmandede betjente - iført gasmasker - manden, fortæller Johnny Christiansen. Via videooptagelser fra vidner, kan man se hvordan stærkt bevæbnede specialenheder lå i stilling, skulder ved skulder, ude på gaden klare til at rykke ind i huset, mens flere salatfade holdt på vejen. Folk fra området mener at have set fire salatfade og over 20 betjente. Kamphund bed betjent Efter anholdelsen skulle resten af bopælen ryddes, men mandens syv kamphunde befandt sig stadig i huset, og skulle indfanges i samarbejde med Falck. Hundene var i misrøgtet tilstand med liggesår og andre betændte sår. Vidner fra området hævder, at hundene ikke har været ude af huset i et helt år. En betjent blev bidt af en hund, som opførte sig aggressivt på grund af anholdelsen af ejeren og betjentenes indtrængen i hjemmet. Man fandt ikke yderligere våben eller personer i huset. Dyrene blev anbragt på et dyreinternat, hvor deres miserable tilstand behandles, og fremtiden for hundene overvejes. Øksemandens sag og kommende dom overvejes i disse dage, hvor en behandlingsdom kan være en mulighed, da hans opførsel betegnes som stærkt uligevægtig. - Det er en ulykkelig sag, da manden er psykisk uligevægtig, forklarer Johnny Christiansen og fortsætter, - og beboerne i området er virkelig bange for ham, og det er ikke holdbart, at han skal skabe skræk og rædsel i Risbjergkvarteret. Nødopkaldet!!! - Hjælp, hjælp, lød det desparate forsøg på at få hjælp fra politiet gennem et opkald til 112. - Slap dog af, din tosse. Og ring til Rødovre Politi, lød svaret fra manden i alarmcentralens omstilling. Ofret måtte ringe til oplysningen for at få fat i nummeret til Rødovre Politi, mens øksen smadrede gennem døren. Forulempede kunne ikke komme gennem til det lokale politi og ringede derefter til 112 igen, hvor vedkommende tiggede og bad om hjælp. Denne gang kunne man fortælle, at en vogn var på vej. Ifølge Hvidovre Avis' oplysninger, har man efterfølgende aflyttet samtalen og beklaget situationen overfor ofret. Man skulle også have bedt om tilladelse til at benytte samtalen i undervisningsøjemed, så kommende betjente i omstillingen kan tage ved lære af situation. Den pågældende betjent skulle desuden være kaldt til samtale. - Jeg kender til sagen i Hvidovre, men jeg kan desværre ikke kommentere på verserende sager, selvom jeg gerne ville, men alle har da krav på en ordentlig behandling, udtaler Afdelingslederen af politiets Operative Kommunikation, Uffe Uldahl Nielsen, som hverken bekræfter eller afkræfter den telefoniske behandling af ofret. Johnny Christiansen kender ikke til nødkaldets håndtering, men udtaler; - Folk kan være desperate, når de ringer ind. Men der skal man være i stand til at snakke pågældende til ro og ikke selv blive irriteret. Under alle omstændigheder må man ikke udvise utilstedelig opførsel, men jeg kender ikke til dette opkald. bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.