60 ÅR
I morgen, torsdag den 15. marts, kan en kendt Hvidovreborger, medlem af kommunalbestyrelsen, Carsten Jelund, Ajax Allé, fejre 60 års fødselsdag. Carsten Jelund, der er født og opvokset i Hvidovre, startede sit kommunalpolitiske virke hos Erhard Jakobsen i CD og repræsenterede i en periode dette parti i byrådet. I begyndelsen af 90'erne skiftede han til Socialdemokratiet, blev formand for Hvidovre Syd, og senere i 1997 valgt ind i kommunalbestyrelsen, hvor han har haft sæde siden. Han har en række formandsposter i de kommunale udvalg, bl.a. i Ejendoms- og Arealudvalget, for Ungdomsskolen samt fungerende formand for skoleudvalget. I en lang årrrække har han tillige været medlem af Strandmarks sogns menighedsråd, og har været formand her siden sidste menighedsrådsvalg. Desuden var Jelund en periode meget aktiv i Hvidovre Cykle Klub, bl.a. som kasserer og organisator af "Hvidovre Tour". Der er åbent hus på 60-årsdagen i morgen i Lejerbo Selskabslokaler, Arn. Nielsens Boulevard 26, fra kl. 16.00. Vi henviser iøvrigt til fødselsdagsinterviewet i sidste uges avis.