Lys over fodgængerfeltet?
Der har ofte været efterlyst en belysning over de "mørke" fodgængerfelter på Hvidovrevej, bl.a. den meget benyttede fodgængerovergang mellem Bredalsparken, Netto-butikken og ÆldreRådets hus på den anden side af vejen. Den almindelige gadebelysning her er ikke nok, mener flere; - og blandt disse, kommunalbestyrelsesmedlem Ømer Kuscu (A), der i begyndelsen af året, anmodede om at få sagen på dagsordenen i Teknik og Miljøudvalget. Ømer foreslår, at der etableres en særskilt belysning over fodgængerfeltet på dette trafikerede sted på Hvidovrevej. På det seneste udvalgsmøde var spørgsmålet oppe igen, og det resulterede i en anmodning til forvaltningen om at udarbejde overslag og næmere undersøge om et sådant projekt kan indtænkes i forbindelse med den kommende kabellægning af el-ledninger. m-