Udrensning af kroppen og sjælen
Mange forskellige mennesker benytter sig af fysiurgisk massage, som ofte bruges til fysisk og mental helse
Fysiurgisk massage er en massageform, hvor man specielt tager hensyn til kroppens anatomiske opbygning. Den fysiurgiske massage tager udgangspunkt i bevægeapparatet, som er sammensat af muskler, knogler og led, der støttes af nerver, lymfe og blodbaner. Lisbet Valbjørn Hansen er lægeeksamineret fysiurgisk massør og Cand.scient. i biologi, med egen klinik, LVH fysiurgiske massageklinik. LVH er initialerne for massørens navn, men bag bogstaverne gemmer sig tre vigtige elementer, som klinikken med sine behandlinger bidrager til, nemlig: Liv, Velvære, Helbred. Udrensning Gennem massage fjernes affaldsstoffer, som ledes ud i lymfesystemet og blodbanerne, og fjernes efterfølgende fra kroppen. Resultatet bliver en smidig, sund og velfungerende krop, som har en tydelig effekt på den fysiske og psykiske tilstand og giver et ekstra kick af energi. - Jeg har alle alders-, fag- og sportsgrupper repræsenteret, når jeg samler mine kunder, der også tæller virksomheder. Pensionister, maratonløbere, folk med piskesmæld og helsefreaks er et udsnit af de folk, som ønsker behandling. Og dermed er deres ønsker også vidt forskellige. Sportsudøvere ønsker at få løsnet op i diverse muskelgrupper eller behandling af en skadestiltand, hvor arvvæv fjernes, så helingsprocessen optimeres. Pensionisterne kommer også for at få løsnet op i musklerne, men også for at pleje kroppen og forebygge eventuelle skavanker i fremtiden. Så er der de såkaldte "sundhedsfreaks", som drikker grøn the, spiser naturmedicin og går til massage for at opnå fysisk såvel som psykisk velvære, forklarer Lisbet Valbjørn Hansen og pointerer at væskeindtaget har stor indvirkning på udskillelsen af affaldstofferne, som hobes op i spændte og anstrengte muskler.. Nogle af kunderne kommer en gang om ugen, andre hver fjortende dag og nogle en gang månedligt, men en ting er fælles for disse - de kan mærke på kroppen, hvis de har sprunget en gang over! Folk bliver lidt afhængige af massagen, griner massøren med løftede øjenbryn og forklarer om forskellige virkeområder indenfor den fysiurgiske massage... - Massagen forebygger og afhjælper infiltrationer, løsner op for anspændte muskler, forøger blodcirkulationen, udskiller affaldsstoffer, fjerner væskeansamlinger i kroppen, virker på fordøjelsessystemet, forbedrer åndedrætsmønstret, anvendes forebyggende mod skader, afhjælper muskulære problemer, afstresser, plejer og giver kroppen velvære. Og så kan massage også være slankende, det kræver bare en del hjemmearbejde af kunden selv med hensyn til kost, motion og indstilling! Slankende massage? Ved bindevævsmassage fremmes kredsløbet ved nedsat kredsløb og løsner bindevævet, hvorved affaldsstofferne fjernes og udskilles på en naturlig måde, f.eks. cellulitbehandling. Ved denne behandling fjerner man det fedt, som er bundet i bindevævet. - Men der kræves meget af personen selv, når vi snakker slankende massage, og jeg gør også mine kunder opmærksomme på at fedmen også kan være hormonmæssigt dannet af kroppen selv. LVH fysiurgiske massageklinik ved Lisbet Valbjørn Hansen tilbyder alle behandlinger indenfor massage, og glæder sig til at tage imod folk, som ønsker velvære og mentalt overskud.