Klar tilsidesættelse af alle naturbeskyttelser

l Danmarks Naturfredningsforeningen (DN) har en positiv indstilling til forskønnelse af havnen. Vi synes også havneområdet trænger til en kærlig hånd, og vil gerne medvirke til, at havnen udvikles. Men med respekt for områdets nuværende karakter og indenfor rammerne af gældende fredninger og nationale- og internationale naturbeskyttelser. Herved kan den dejlige naturoplevelse i området bevares og styrkes, og det specielle miljø og atmosfæren i havnen går ikke tabt. Kommunens forslag til forskønnelse overskrider alle gældende rammer: På det velbesøgte borgermøde den 17. januar blev tre alternative projektforslag for forskønnelse af Hvidovre Havn præsenteret. Ingen af de tre forslag, som NIRAS Konsulenterne A/S har udarbejdet for Ejendoms- og Arealudvalget, er indenfor gældende rammer: Alle tre alternativer kræver en ny lokalplan. Alle tre alternativer kræver dispensation hos Fredningsnævnet, da de griber ind i den fredede Kalvebodkile - og muligvis hos EU, da de strider mod direktiverne for internationale fuglebeskyttelses- og habitatområder. Alle tre alternativer strider mod Regionplan 2005-17 for Hovedstadsregionen. Imod principperne for anvendelse og beskyttelse af de udpegede regionale friluftsområder samt de udpegede områder med særlige landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land. Hvorfor skal det være nødvendigt at overskride de gældende rammer? Der er ikke noget i vejen med at lave en ny lokalplan, hvis mulighederne i den gamle eksempelvis er udtømt. Men der er ingen der siger, at man behøver at gå lige til grænsen eller overskride retningslinierne i alle øvrige gældende bestemmelser. Fredning ikke en barriere, men et gode I forskønnelsesprojektets indledende faser står den fredede Kalvebodkile nævnt som en barriere mod realisering af nogle af ideerne. Vi tror ikke, at en fredning i de flestes øjne opfattes som en barriere – men som et gode . Et gode der beskytter naturen – netop fordi hensynet til naturen i det fredede område vejere tungere end hensynet til andre interesser, som f.eks. nybyggeri. De enestående naturværdier i Hvidovre skal bevares og beskyttes Formålet med rammerne , er ikke at forhindre byfornyelse og udvikling. Der er mange og fornuftige overvejelser bag, som skal ses i et langt større perspektiv. Det handler om, hvordan vi udvikler byen og regionen, så vi får et bæredygtigt samfund. Hovedstadsregionen og i særdeleshed Hvidovre udmærker sig ved et unikt træk: At det er muligt tæt ved byen at opleve grønne kiler , åbent landskab og vandet . Det er denne attraktion, at kunne opleve forskel mellem by og land og have rekreative muligheder tæt på byen, der er med til at gøre Hvidovre til noget ganske særligt. Det handler om, at byudvikling og byfortætning er planlagt til at ske indenfor de eksisterende byområder i fingerbystrukturen og om at vi skal værne om de grønne værdier . At friluftsområderne i de grønne kiler og ringe og kysten generelt skal friholdes for byfunktioner og beskyttes mod støj af hensyn til den rekreative oplevelse. At de grønne områder skal sikres stiadgang og mulighed for naturoplevelser. Både for det organiserede og det almene friluftsliv, men med vægt på det almene . Det kan man læse meget mere om i Regionplan 2005-17 på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Vi har et ansvar for at bevare og styrke disse ganske særlige og enestående værdier, som gør Hvidovre til et rart sted at bosætte sig eller blive boende i. Gældende lokalplan 316 for Havnen - rummer alle muligheder for forskønnelse Vi har omhyggeligt gennemgået lokalplanen for havnen. Set med DN's øjne, som jo på naturens vegne plejer at være rimelig skarpe, er det ikke lykkedes at finde meget at udsætte. Planen er lavet i samhørighed med og indenfor rammerne af gældende naturbeskyttelser. Den rummer mulighed for en række forbedringer, som tager hensyn til miljøet og atmosfæren i havnen og omgivelserne. Det handler bl.a. om: 1) ensartede retningslinier anviser, at bygninger skal have sort sadeltag som Kajakklubben og skal beklædes med ru brædder i farverne svenskrød, grøn umbra eller sort 2) området er kun udlagt til formål, der naturligt kan finde sted i en lystbådehavn med tilhørende klubhuse, cafeteria, kiosk, handel med bådudstyr samt til kloakpumpestation 3) byggeprocent er max. 10% i hele havnen, bebyggelse må opføres i max. 1,5 plan på oplagspladsen og i 1 plan langs nordmolen, der må ikke bebygges på sydmolen 4) mulighed for 10 m udvidelse af sydmolen for etablering af parkstrøg med opholds- og grill pladser, plads til søsætning af joller og surfere samt til en læmole ved indsejlingen 5) der anvises regler for valg af beplantning 6) der anvises regler for hegning, som ikke må være trådhegn, men skal udføres i ru brædder eller levende hegn 7) giver mulighed for at uddybe havnen, så større både ikke går på grund 8) anviser føring af den offentlige sti 26 gennem området Gældende lokalplan - er aldrig blevet realiseret Hvordan er det så gået med at etablere forbedringerne, siden lokalplanen blev godkendt i februar 1997? Ved udformningen af lokalplanen for havnen var der lagt vægt på at skabe en helhed, der som lystbådehavneanlæg respekterede den daværendes havns karakter og forskønnede denne . Men mulighederne i lokalplanen er aldrig blevet realiseret. Bortset fra en stor udvidelse af Kajakklubben samt opførelsen af Søspejdernes klubhus på nordmolen, er der ikke sket meget de sidste 10 år. Sti 26 langs kysten er aldrig gennemført For at tage stien som eksempel, er der med fredning af Kalvedbodkilen skabt mulighed for at anlægge en sti langs kysten i Kalveboderne. Dette er for længst sket i nabokommunerne - men ikke i Hvidovre. Kommer man fra Lodsparken, kan man godt finde en snørklet vej gennem havnen mellem bomme og over trin. En sti er der ikke tale om. Stien skulle så fortsættes gennem Strandsumpen (og der foreligger en senere politisk beslutning herom) eller ad Hvidovre Strandvej. I dag er Hvidovre Strandvej i praksis stien . Nede ved Langhøjskolen er den så gal igen. Her skulle stien forbindes med dæmningen, så man kunne cykle videre langs kysten. Man kan også godt komme ud på dæmningen, men det foregår ned ad en trappe - eller for den stedkendte gennem Langhøjsskolens parkeringsplads længere nede ad vejen. Gældende lokalplan - overholdes ikke af kommunen Det står i det hele taget sløjt til med at få realiseret den gamle lokalplan, men det bliver værre: Et af formålene med det aktuelle forskønnelsesprojekt er, at give havneområdet en bedre sammenhæng med Hvidovre Strandvej. Her har de mange vinteroplagte både stået for skud, som en af de svage sider ved havnen. De gør det svært at finde havnen og det ser ikke pænt ud, mener nogle. Hvad signalerer oplagte både i vinterhalvåret så, hvis det ikke netop er lystbådehavn? - og hører vinteroplagte både ikke naturligt hjemme i en havn? Men hvad er det første øjet møder, når man besøger Havnen? Til venstre for hovedindgangen er det ganske rigtigt de oplagte både ud mod Hvidovre Strandvej foran Jagtklubben. Men til højre for hovedindgangen er det så kommunens nyopførte Kloakpumpestation omringet af trådhegn og gitre - samt i baggrunden en grå barak forlænget af nogle stålcontainere . Ingen af disse bygninger overholder den gældende lokalplans anvisninger om udformning, materialer, farver og hegning. Hverken Kloakpumpestationen eller barak og stålcontainere er imidlertid omfattet af havnens forskønnelsesprojekt. Mener man dermed, de er præsentable og bidrager til opfyldelsen af målsætningen om at frembringe samhørighed mellem Havnen og Hvidovre Strandvej? Bedøm selv - om det er lystbåde eller en Kloakpumpestation som beskæmmer havnen mest? Vær realistisk - realiser lokalplan 316 og tilfør Havnen reel forskønnelse Søspejderne har for nylig opført et klubhus på nordmolen. Det er et eksempel på en bygning, som falder godt ind i omgivelserne. Den er også lavet efter gældende lokalplan - som en af de få nyere bygninger i havnen overholder den lokalplanen til fulde. Det ville være en nydelse, hvis alle havnens bebyggelser levede op til gældende standard. Havneområdet skal i fremtiden have en mere indbydende og grøn karakter Et andet af formålene med forskønnelsesprojektet er, at havneområdet i fremtiden skal have en mere indbydende og grøn karakter. Her er der basis for forbedring: Til en start kunne man erstatte de mange trådhegn i området med levende hegn og plante nogle træer. Hvis man i samme ombæring ryddede op på oplagspladsen, ville det hjælpe. De største både behøver ikke at stå i første række. Her kunne mindre både placeres lidt tilbagetrukket fra Hvidovre Strandvej. Og så kunne man inde på oplagspladsen lave nogle grønnegårde til de større både. Se for eksempel hvordan man har gjort i vores nabohavne mod vest. Man behøver ikke tage længere end til Vallensbæk, Ishøj og Hundige for at hente ideer. Prøv at zoome ind på et luftfoto af Ishøj Havn på internettet. Med den gældende lokalplan kan man udvikle havnen i harmoni med naturen og omgivelserne. Mod en beskeden indsats og med sund fornuft har vi mulighed for at forbedre og forskønne området og skabe en indbydende havn, som stadig har plads til foreningerne, brugerne og bådene naturligvis. Vi håber hermed at have givet inspiration til forskønnelse og fornyelse af Hvidovre Havn. Og vi opfordrer til, at andre også forsøger at overbevise vores kommunalpolitikere om, at der ikke skal så meget til for at forskønne havnen. Med venlig hilsen Søren Jønsson Danmarks Naturfredningsforening Hvidovre lokalafdeling