Der er tvivl om Råhavnen
Hvidovre fastholder, at ændringerne i Råhavnens anvendelse er i overensstemmelse med de gældende spilleregler
l Hvidovre Kommunes ændring af arealanvendelsen for Råhavnen i Kommuneplan 2005 er blevet indgivet til Naturklagenævnet af NCC. I den forbindelse har Naturklagenævnet bedt om Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) og Skov- og Naturstyrelsens vurdering og bemærkninger til ændring af retningslinjerne for Råhavnen. Selv om HUR efter Hvidovre Kommunes opfattelse allerede har sagt god for, at kommunen omdanner Råhavnen ved Avedøre til et nyt rekreativt område, så rejser NCC og Skov- og Naturstyrelsen nu tvivl om lovligheden af projektet. Skov- og Naturstyrelsen har som nævnt klaget til Naturklagenævnet, fordi styrelsen mener, der er begået fejl i sagsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen besluttede i enighed på sit sidste møde, at rette henvendelse til Naturklagenævnet, idet Hvidovre Kommune fastholder, at ændringerne i Råhavnens anvendelse i overensstemmelse med de gældende spilleregler - som blev aftalt med HUR, som på det tidspunkt var den regionale planmyndighed - stadig står ved magt. oas