Sidste chance hvis man vil til spejder
I aften, onsdag d.19.juli, er det sidste chance hvis man vil besøge spejderne på Hvidovre Strandvej. Aktiviteten er en del af Aktiv Sommerferie og foregår for de 6-10-årige. De forløbne to onsdage har aktiviteten været en stor succes og vil man også lave opgaveløb, binde knob og bage snobrød er idag sidste mulighed. Aktiviteten foregår i Spejderhytten, Hvidovre Strandvej 13, og kræver ingen tilmelding. Man møder bare op ved spejderhytten og får sig nogle gode timer hos KFUM-spejderne i Hvidovre.