Pokal-titel til volleydamer efter succesfyldt sæson
Hvidovre Volleyball Klubs næstbedste damehold afsluttede lørdag en forrygende sæson som pokalmestre
VOLLEYBALL: Hvidovre Volleyball Klubs næstbedste damehold afsluttede lørdag en forrygende sæson ved at vinde pokalturneringen i Københavns Volleyballkreds. I finalen vandt Hvidovre 3-1 over PVC Lyngby. - Holdet har spillet en flot sæson, som også gav oprykning til 2. division, og med pokaltitlen viste de tydeligt, at de har været Københavns bedste hold uden for divisionerne, fortæller Kasper Lindberg fra klubben. - Det startede lidt nervøst med en snæver sejr i første sæt og en klar PVC-sejr i det næste. Men så begyndte Hvidovre-spillet at flyde, og de to sidste sæt blev vundet så sikkert som 25-14 og 25-17... - På grund af nogle skader gav Hvidovre comeback til Pia Reenholm og Ginette Sarinesen, der begge gjorde det flot, ligesom Anne Thomsen og Anja Sauffaus også havde stor andel i sejren. - Finalen blev meget passende spillet i Frihedens Idrætscenter, hvor kredsen samtidig fejrede sit 50-års jubilæum. Det blev heldigvis også en festdag for Hvidovre VK, som fik en flot pokal til skabet...