Fik hver en elefant for trofast indsats
LASSE JENSEN og KIM RASMUSSEN, direktører og medindehavere af FB Gruppen/Frederiksberg Byggeentreprise - den store byggevirksomhed med domicil på Gungevej - blev forleden fejret, da firmaet holdt 20 års fødselsdag. Begge har været med i virksomheden helt fra den spæde start, og man fandt anledning til at hædre dem begge med en minielefant, - et symbol på lange seje træk og trofast indsats. Lasse Jensen er også kendt for sin indsats for Hvidovre Fodbold A/S, hvor han er aktionær og har sæde i bestyrelsen.